Annonce
Annonce

Midt i historisk nedtur: Rasmus Højlund kommer med uventet melding

10.09.2026 Kl. 21:17

Rasmus Højlund vil ikke høre tale om krise, selvom resultaterne i øjeblikket går helt skævt for den italienske storklub Napoli.

Onsdag aften løb syditalienerne ind i endnu en nedtur, da de tabte 0-1 hjemme mod Arsenal i Champions League. Dermed har Napoli nu tabt tre kampe i træk i alle turneringer.

Efter det seneste nederlag blev den 23-årige danske landsholdsangriber konfronteret med den svære stime af CBS Sports, der spurgte, hvor alvorlig situationen reelt er.

– Jeg synes ikke, det er bekymrende. Selvfølgelig vil vi vinde kampene, men vi har altså mødt nogle virkelig stærke hold, forklarede Højlund kontant.

En svær stime for Allegri og co.

Napoli fik ellers en godkendt start på Serie A-sæsonen med en 2-0-sejr over Genoa, men siden da er det gået støt ned ad bakke for cheftræner Massimiliano Allegri og hans mandskab.

Først løb Napoli ind i et overraskende 1-2-nederlag på eget græs mod Como. Ugen efter smed holdet en 2-0-føring over styr og tabte 2-3 i storkampen mod Inter, inden Arsenal onsdag aften fuldendte det usædvanlige hattrick i nederlag på Stadio Diego Armando Maradona.

Højlund understreger dog, at modstanden har været fra allerøverste hylde. Arsenal kommer direkte fra en sæson, hvor de både vandt Premier League og nåede hele vejen til Champions League-finalen.

– Det er præcis det niveau, vi gerne vil nå. Vi vil konkurrere mod de her hold og vinde kampene – eller i det mindste få uafgjort. Vi skal selvfølgelig gøre det bedre, men jeg tror på, at der er lys for enden af tunnelen, lyder det optimistisk fra den danske angriber.

Vragede Manchester United: Nu tager han engelsktimer før skifte til Liverpool

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce