
Stor overraskelse: FCK-stjerne vender hjem
Det lå bestemt ikke i kortene, men nu vender FCK-spiller efter alt at dømme hjem i løbet af ganske kort. Det skriver det danske medie TV 2 nu.
– Det kan jeg ikke forestille mig. Vi har en ikke alt for stor trup.
Sådan lød det fra Bo Svensson til Viaplay efter FC Københavns seneste kamp, da han blev spurgt til, hvorvidt Gabriel Pereira var ved at forlade klubben.
I fodbold kan ting dog gå hurtigt, og nu skriver TV 2 således, at forsvarsspilleren kun er et lægetjek fra at forlade FCK for at vende hjem til Brasilien.
Meldingen fra mediet går på, at Gabriel Pereira, som de seneste sæsoner har været en stor profil for hovedstadsklubben, selv har ønsket at komme hjem.
Det er den brasilianske klub Vasco da Gama, der lejer forsvarsspilleren og samtidig forpligter sig til at købe ham til sommer.
FCK er ikke glad for skiftet
Den danske storklub har ifølge mediet ikke været begejstret for udsigten til at miste midtstopperen, men man har dog indvilget i at lade ham smutte.
Samtidig kan Superliga-klubben se frem til at indkassere hele 45 millioner kroner for den brasilianske forsvarsprofil.
Han kostede omtrent 37 millioner kroner, da han for to år siden blev købt hos portugisiske Gil Vicente.



















