
Vild transfermelding om Mikel Gogorza
Mikel Gogorza kan være på vej mod et stort skifte, selvom FC Midtjylland-profilen endnu ikke har været i aktion i denne sæson.
Den 19-årige offensivspiller har siddet ude med en hofteskade, men det har tilsyneladende ikke skræmt interesserede klubber væk. Tværtimod er West Ham klar til at forsøge igen.
Ifølge Gianluca Di Marzio har den engelske klub allerede afgivet to tilbud på Mikel Gogorza og planlægger nu et tredje forsøg.
The Athletic har tidligere rapporteret, at et af buddene lød på omkring 105 millioner kroner.
Klubben fra Herning og Ikast har indtil videre afvist at lade sig friste, da spilleren er udset til at spille en vigtig rolle på MCH Arena, når han bliver skaden kvit. Her er dansk-baskeren udset til at være direkte arvtager for Aral Simsir, der er rykket til Trabzonspor.
Sidste chance på Transfer Deadline Day: Fem nye handler kan ske i Manchester United
Flere bejler til Mikel Gogorza
The Hammers er dog ikke alene om interessen. Ifølge Di Marzio holder flere italienske klubber også øje med den unge midtbanespiller.
Den teknisk begavede spiller noterede sig for 36 kampe i seneste sæson, hvor gennembruddet blev en realitet på Heden. Samlet står han på 67 førsteholdskampe, ni mål og 11 assists.
Talentet har kontrakt frem til 2029, hvilket giver FCM en stærk forhandlingsposition.
Gogorzas baggrund gør ham samtidig til en lidt anderledes profil. Han har dansk mor og baskisk far og har både dansk og fransk pas. Det sydeuropæisk klingende efternavn stammer netop fra farens baskiske rødder.
Andetsteds er det kommet frem, at Arsenal sender en komet til Dortmund. Læs mere.
Deadline Day-kaos: Mikkel Damsgaard i chokskifte til ny danskerklub?



















