
629.000.000 til Arsenal: Nu er tre nye spillersalg på vej
Arsenal står foran et historisk salg, der sammen med andre transfers kan sende rigtig mange millioner til London-klubben.
Ifølge Sky Sports News er The Gunners nået til enighed med Al Hilal om en permanent transfer af Gabriel Martinelli.
Den saudiarabiske storklub betaler omkring 480 millioner kroner i fast transfersum for den brasilianske offensivspiller, som allerede har fået grønt lys til at gennemføre sit lægetjek.
Hvis undersøgelsen forløber uden problemer, bliver Martinelli den dyreste spiller, Arsenal nogensinde har solgt. Handlen overgår dermed de cirka 345 millioner kroner, som Liverpool betalte for Alex Oxlade-Chamberlain tilbage i 2017.
Samtidig kan Premier League-guldvinderne få en særdeles indbringende dag. Med Martinelli, Gabriel Jesus og Fabio Vieira på vej ud kan London-klubben samlet hente omkring 620 millioner kroner på spillersalg alene i dag.
FCK får iskold besked om Jacob Bruun Larsen
Mikel Arteta rydder op i Arsenal
Arsenal har allerede solgt spillere for cirka 310 millioner kroner i dette transfervindue.
Vieira er på vej til Hamburger SV for omkring 66,5 millioner kroner, mens Gabriel Jesus nærmer sig Barcelona i en handel til cirka 75 millioner kroner inklusive bonusser.
Martinellis exit kan samtidig frigive plads til en ny offensiv profil. Marcus Rashford har været nævnt som mulig kandidat, selvom Arsenal allerede råder over Christos Tzolis og Eberechi Eze til positionen.
Der kan derfor stadig komme store transfernyheder fra Arsenal, inden vinduet smækker i.
Transferbombe: Arsenal-stjerne har aftale på plads med Barcelona


















