
Efter skidt start: Liverpool forhandler med topklub om ny målmand
Liverpool er allerede i gang med at forberede fremtidens hold under ledelse af Andoni Iraola, hvor en ny transfer kan være på vej.
Ifølge veloplyste Fabrizio Romano har Merseyside-klubben taget direkte kontakt til belgiske Genk med henblik på at hente målmanden Lucca Brughmans.
Parterne skulle allerede være i dialog om en aftale, mens Liverpool overvejer forskellige scenarier for den unge målmand. Et muligt skifte kan blive aktuelt allerede nu, hvis Giorgi Mamardashvili forlader klubben til fordel for Nottingham Forest. Alternativt kan Brughmans først slutte sig til The Reds fra 2027.
Dermed arbejder den engelske storklub aktivt på at sikre sig en langsigtet løsning mellem stængerne, samtidig med at der fortsat er stor usikkerhed omkring klubbens nuværende målmandskabale.
FCK får iskold besked om Jacob Bruun Larsen
Alisson var tæt på Juventus
Alisson var tidligere på sommeren involveret i en opsigtsvækkende transferhistorie. Juventus nåede ifølge Gianluca Di Marzio frem til en aftale med brasilianeren, mens Liverpool i første omgang var åbne for et salg.
Planerne blev dog ændret, da Arne Slot og Mohamed Salah forlod klubben. Liverpool ønskede ikke at miste endnu en central profil på samme tid og satte derfor en stopper for Alissons exit.
Den brasilianske stjerne blev dermed i Liverpool, hvor han fortsat er en afgørende del af Iraolas trup, der er kommet skidt fra land med to uafgjorte i de første to Premier League-runder.
Transferbombe: Arsenal-stjerne har aftale på plads med Barcelona


















