Han blev kaldt et megatalent med teknik i Laudrup-klassen - så gik karrieren helt galt
I hver årgang er der talenter der tidligt tegner til at komme på den helt store klinge. Og i hver generation er der så lovende, ekstraordinære spillere, at det virker som en selvfølge, at de når astronomiske højder og bliver superstjerner. Men det går ikke altid helt sådan.
Det kan der være mange årsager til. Mennesker ændrer deres prioriteringer i takt med deres udvikling. Nogle mister lysten og motivationen til topfodbold. For andre rækker psyken ikke til branchens opskruede krav. Skader kan også spille obstruerende ind.
Dan Petersen og Jesper Søgaard er eksempler på unge spillere der blev fremhævet som toptalenter, men aldrig nåede landsholdet. Et andet supertalent, Mads Timm, har skrevet en bog om sine genvordigheder.
I ”min” generation var der stillet skyhøje forventninger til Ronnie Ekelund. Vi var næsten jævnaldrende, og da jeg – allerede som 14-årig – blev træner, kunne jeg følge megatalentets udvikling fra sidelinjen. Han var en multibegavelse som fodboldspiller med en teknik i Laudrup-kaliberen.
Anfører på stærk årgang
Brøndby var det ”store sus” i anden halvdel af 1980’erne, hvor Ronnie gjorde opmærksom på sit potentiale som ungdomsspiller. Han spillede ikke færre end 23 kampe for U-17 landsholdet, en stor del som anfører, og scorede 13 gang fra sin position som offensiv midtbanespiller. I 1989 var han med på årgangens forsøg på at nå et stort resultat ved EM på hjemmebane i Horsens og Vejle. Poul Erik Bechs drenge kom helt forrygende fra start med en sejr på 9-3 over Østrig i en match, hvor Brian Skaarup scorede 6 gange og Thomas Thorninger 3. Men desværre tabte danskerne de efterfølgende gruppekampe mod Jugoslavien og Frankrig.
I 1992 var Ekelund med til at spille U-21 landsholdet frem til en EM-semifinale over to opgør mod Italien. Selv om italienerne vandt, så var der god grund til optimisme forud for OL i Barcelona senere samme år. U-landstræner Viggo Jensen benyttede Ronnie i de to uafgjorte gruppekampe mod Ghana og Mexico, men ikke i den afgørende match, hvor Danmark skuffede og tabte til Australien.
I alt fik Ekelund 51 landskampe på de forskellige U-niveauer.
Det var ikke nemt at etablere sig på en fast plads i Brøndby IF på den tid. BIF rådede over en hel landsholdsstamme, og konkurrencen var uden sidestykke i dansk klubfodbolds historie. Ronnie medvirkede dog til mesterskaberne i 1990 og 91 med 63 kampe og 13 mål. I sommeren 1992 var han klar til det store udlandseventyr, da selveste FC Barcelona hentede ham til Camp Nou.
Drømmen blev ikke indfriet
Skiftet var som en drøm der gik i opfyldelse. Hvem vil ikke elske at få chancen i en af de mest ikoniske klubber i verden? Ikke desto mindre var planen dårligt gennemtænkt. Ronnie var til overs i forhold til udlændingekvoten, og da konkurrenterne hed Michael Laudrup, Romario og Hristo Stoichkov, var udsigten til at spille i La Liga temmelig langt ude i horisonten. I stedet blev den 20-årige elegantier gemt væk på Barcelonas andethold sammen med B.93’eren Thomas Christiansen, der forsøgte sig med et spansk statsborgerskab for at opnå mere spilletid.
Senere udtalte Ronnie til Ekstrabladet i 2007: ”Jeg var kun 19 år, da jeg kom i ‘lære’ hos FC Barcelona med de mange stjerner, siger Ekelund. Gode og lærerige år, men også hårde, for jeg var ikke moden til at stå på egne ben. Det var årsagen til, at jeg blev en form for fodbold-nomade, hvor jeg aldrig fandt et fast holdepunkt i en klub”.
Pludselig var drengen fra Glostrup ikke mere den smukke svane, som dansk fodbold ventede skulle folde vingerne ud, men mere en grim ælling blandt mange andre, der sloges for at få en livgivende chance i et barsk kompetitivt miljø. Det blev kun til 1 enkelt førsteholdskamp på to sæsoner. Totalt spild af talent.
I 1994 fik han muligheden for at tage med ligalandsholdet til Hong Kong, og der opstod en option med en lejeperiode i Southampton. Det var tydeligt, at der var noget at bevise efter to års frustrationer, og Ronnie kom rigtig fint fra start som venstre midtbane på The Dell. Men en rygskade spolerede opholdet. Derefter påbegyndtes en nomadisk fodboldtilværelse. Først i Manchester City og Coventry, uden succes, og derefter hjem til en kort periode i Lyngby og så tre sæsoner i OB, hvor Ekelund spillede udmærket – uden dog at være i nærheden af fortidens lovende takter. Odenseanerne rykkede ned, og så tog Ronnie til Toulouse i den franske 2. division, og dernæst Walsall i den tredjebedste engelske række.
Fandt lykken i Californien
I 2001 tog han så en vigtig beslutning og rejste langt væk fra det hele. Helt over til Californien for at spille i San José Earthquakes. Her fandt danskeren endelig et fast og solidt ståsted. Der kom ro på og spillet gik op i en højere enhed. San José vandt MLS mesterskabet i 2001 og 2003, og Ekelund kom på All Star holdet i 2002.
I 2005-06 blev karrieren rundet af i indendørsturneringen i Californien, men Ronnie blev hængende på vestkysten. Sammen med sin amerikanske hustru etablerede han et firma der sælger et egen-patenteret produkt, et cover til ammende mødre. Det er efter sigende en stor succes.
I dag fylder Ronnie Michael Ekelund 54 år.
