
Ud af det blå: Manchester United kan købe spanier for 120 millioner
Med to uger tilbage af sommerens transfervindue skriger fansene hos Manchester United efter flere indkøb til førsteholdet, og måske får de snart deres vilje.
I hvert fald rapporterer det anerkendte medie The Athletic, at der lader til at være opstået en mulighed for at hente en ung venstre back.
Det er den 19-årige Jorge Salinas, som spiller for Racing Santander, og han vil kunne købes fri for 120 millioner kroner, som er hans frikøbsklausul.
Et billigere alternativ
Mediet skriver samtidig, at Lewis Hall er den spiller, som lader til at være førsteprioriteten hos Manchester United, men ham vil Newcastle ikke sælge denne sommer.
Derfor tyder det også mere på, at De Røde Djævle vil vente til næste sommer med at byde på den engelske landsholdsspiller.
I stedet kan Luke Shaw have udsigt til endnu en sæson som førstevalg på venstre back, mens Jorge Salinas kan komme ind for at lære af englænderen og forsøge at presse ham.
Den spanske ungdomslandsholdsspiller vil også være et markant billigere alternativ til Lewis Hall, som er i høj kurs lige nu.
Jorge Salinas har kun spillet én kamp i den bedste spanske række. Han fik sit gennembrud i den forgangne sæson, da Racing Santander spillede i den næstbedste række.


















