
Afsløret: Bruger AI for at være bedre end Arsenal på dødbolde
Der bliver nu taget nye metoder i brug for at forsøge at være bedre end Arsenal på dødbolde, og her er det AI, som nu bliver benyttet.
I dag har det britiske medie The Telegraph således en historie om Championship-klubben Lincoln City, som er blevet kendt for at være moderne i sin tankegang.
Mads Hermansen har fremtiden på plads
I jagten på at kunne konkurrere mod klubber med langt større budgetter prøver Lincoln City at finde små fordele rundt omkring.
Arsenal har fået meget ros for at være forrygende på dødbold, men da Lincoln City rykkede op fra League One i den forgangne sæson, var klubben faktisk endnu bedre.
Lincoln City bruger AI til at være bedre end Arsenal
– AI er den gyldne tråd, der løber gennem mange af de ting, som vi arbejder på i forhold til at forbedre præstationerne, fortæller Liam Scully, som er administrerende direktør i klubben.
I den forgangne sæson formåede Lincoln City meget overraskende at vinde League One, selvom klubben blev estimeret til kun at have det 17. største budget i rækken.
Bud på 972 millioner afgivet på Victor Osimhen
Klubben havde den næstlavede procentdel af boldbesiddelse i sæsonen, men de scorede næstflest mål af alle og var det skarpeste hold foran mål i forhold til antallet af chancer, der blev produceret.
I alt scorede klubben 37 mål fra dødbolde i den forgangne sæson, og det er otte mere end Arsenal.
Via en AI-platform havde klubben arbejdet på at forbedre succesraten på dødbolde, og det har nu medført, at Lincoln City scorer på omtrent hver 16. hjørnespark.
I morgen begynder klubbens nye tilværelse i The Championship med en udekamp mod Middlesbrough.

















