
Rasmus Højlund blev valgt foran tre stjerner - nu afsløres det, hvem Manchester United egentlig ville have
Da Manchester United i sommeren 2023 hentede Rasmus Højlund for omkring 630 millioner kroner, blev den unge dansker udset til at være løsningen på klubbens mangeårige angriberproblem.
Men Højlund var ikke klubbens førstevalg.
Ifølge den tidligere United-træner Benni McCarthy var tre markante angribere på Manchester Uniteds radar, inden klubben til sidst besluttede sig for den københavnerfødte angriber.
Navnene var Harry Kane, Randal Kolo Muani og Victor Osimhen.
Tre år senere har deres karrierer taget vidt forskellige drejninger, og det gør det interessant at se tilbage på, hvem Manchester United kunne have hentet i stedet for Højlund.
Harry Kane var Erik ten Hags førstevalg
Hvis Manchester United havde fået deres førsteprioritet i sommeren 2023, var det ikke blevet Rasmus Højlund.
Det var Harry Kane.
Benni McCarthy afslørede i februar 2025, at den engelske superstjerne var Erik ten Hags klare førstevalg.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Problemet var prisen.
Kane var stadig Tottenham-spiller, og Manchester United var ifølge McCarthy ikke villig til at betale den pris, som skulle til for at hente den daværende engelske landsholdsanfører til Old Trafford.
United endte derfor med Højlund, mens Kane samme sommer skiftede til Bayern München.
Den engelske angriber er fortsat med at score mål på samlebånd i Tyskland og etableret sig som en af Bundesligaens absolutte topscorere.
Ifølge McCarthy kunne Kane have været den perfekte mentor for Højlund.
Tanken var ikke nødvendigvis, at United skulle vælge Kane eller Højlund, men at klubben kunne have hentet den rutinerede målscorer og givet Højlund tid til at udvikle sig i hans skygge.
Det blev aldrig til noget.
Randal Kolo Muani var også højt på listen
Et andet navn på Manchester Uniteds liste var Randal Kolo Muani.
Franskmanden havde imponeret stort for Eintracht Frankfurt og var på det tidspunkt en af Europas mest eftertragtede angribere.
McCarthy beskrev ham som en spiller, der var “meget højt på listen”.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Kolo Muani valgte i stedet Paris Saint-Germain i september 2023.
Opholdet i den franske hovedstad blev dog langt fra den succes, mange havde forventet.
Efterfølgende forsøgte han at genfinde formen på lån i Juventus, hvor han scorede 10 mål i 22 kampe. Senere gik turen videre til Tottenham på en ny lejeaftale. Det engelske ophold blev heller ikke det store gennembrud.
Kolo Muani sluttede sin Tottenham-periode med fem mål i 41 kampe på tværs af alle turneringer. Alligevel valgte Juventus at gøre handlen permanent i sommeren 2026.
Dermed er hans karriere fortsat på en markant anden kurs end den, Manchester United oprindeligt havde forestillet sig.
Victor Osimhen var den tredje mulighed
Det tredje navn var Victor Osimhen.
Da Manchester United ledte efter en ny angriber i 2023, var nigerianeren blandt de mest frygtede målscorere i europæisk fodbold.
Hans imponerende periode i Napoli havde gjort ham til en af verdens mest eftertragtede angribere, og Manchester United var ikke alene om at holde øje med ham.
Men ifølge McCarthy var der en afgørende grund til, at klubben ikke gik hele vejen.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Osimhen blev ganske enkelt ikke vurderet som den komplette pakke til den pris, der skulle betales.
Manchester United endte derfor med at gå en anden vej.
Osimhen skiftede først til Galatasaray på lån i sommeren 2024, inden den tyrkiske storklub et år senere gjorde aftalen permanent.
Og i Istanbul har han leveret varen.
Den 27-årige angriber har scoret 59 mål i 74 kampe for Galatasaray over de seneste to sæsoner.
Efter den triste melding bryder Roony Bardghji nu tavsheden



















