”No Regrets” var titlen på Stig Tøftings selvbiografi fra 2005. Det forekommer yderst karakteristisk. Tøftings tilværelse har haft sine tragedier og vanskeligheder, men den lille ”plæneklipper” har altid formået at kæmpe sig igennem modgangen, og selv om den ind imellem har været ufatteligt barsk, så er det som om, at han har formået at vende den til at finde indre styrke. 

Ægte AGF’er

Stig Tøfting, der i dag fylder 56 år, fik (efter start i ASA Aarhus) sin fodboldopdragelse i AGF, og Fredensvang var et helle for Tøfting i flere omgange, i løbet af en begivenhedsrig og til tider omtumlet karriere. Således vendte midtbanekrigeren i hele fire omgange tilbage til Aarhus, efter ophold i HSV, Duisburg og kinesiske Tianjin.

På landsholdet debuterede ”Tøffe” i en ligalandsholdsmatch mod USA i Phoenix i 1993. Det var dog først op til slutrunden om verdensmesterskabet i 1998 i Frankrig, at Tøfting for alvor kom ind i landsholdsvarmen. I kvartfinalen mod Brasilien lavede han således et fint indhop i pausen, i en af de bedste fodboldkampe et dansk landshold har medvirket i.

I perioden op til EM i 2000 etablerede den lille, ukuelige fighter sig som mere eller mindre fast mand under Bo Johansson, og han spillede alle tre opgør i den – for Danmark – så triste slutrunde i Holland/Belgien.

Tøftings stærkeste periode kom imidlertid umiddelbart efter. Da Morten Olsen overtog tøjlerne, blev landsholdets centrale midtbane og rygrad lagt an på et samarbejde mellem de to kampivrige (og ganske tyndhårede) energibundter, Stig Tøfting og Thomas Gravesen. Det fungerede fremragende. Plæneklipperen havde tilsyneladende en afbalancerende effekt på den nogle gange ret uregerlige makker, der på det tidspunkt spillede en serie strålende landskampe og markerede sig som en af dansk fodbolds helt store profiler. 

Bo Johansson lagde ikke skjul på, at han opfattede Gravesen som et løsgående missil, men med Tøfting ved granatkasterens side var der fuld fokus på opgaverne i Morten Olsens stærke, indledende epoke. Det kastede en fin kvalifikationsrunde af sig, og en yderst lovende puljesejr i slutrunden ved VM i Sydkorea.

Nederlaget i ottendedelsfinalen mod England blev imidlertid den da 32-årige Stig Tøftings 41. og sidste landskamp. Han tog afsked med en – som altid – helhjertet fighterindsats, og sit 10. gule kort på landsholdet.

Bundesliga-succes

På klubplan var tiden omkring årtusindskiftet da også Tøftings stærkeste periode. Han aftvang stor respekt i Bundesligaen i Duisburg og fik et meget succesrigt comeback i Hamburger SV. 

Efter et mindre vellykket ophold i engelsk fodbold hos Bolton Wanderers måtte han afsone en fængselsstraf for vold, begået efter en landsholdssamling. Episoden blev én af flere, hvor Tøfting tilsyneladende havde vanskeligt ved at kontrollere temperamentet, og han omgav sig, ifølge medierne, med nogle ret kedelige rockertyper. 

AGF blev atter Stigs “helle”, hvorefter han snuppede en kontrakt i svenske Häcken (med stor succes) og afrundede den aktive karriere i Randers, som han var med til at gøre til pokalvindere i 2006, med en finalesejr over Esbjerg. Det var Stig Tøftings tredje pokaltriumf. De to første var med hjerteklubben AGF i 1992 og 1996. I den sidstnævnte scorede han endda et af De Hvi’es to mål i sejren over Brøndby og blev kåret til Årets Pokalfighter.

Siden karrierestoppet i 2007 har Stig Tøfting gjort sig som assistenttræner i Randers og AGF, og de senere år har han etableret sig som en af dansk fodbolds mest kompetente tv-eksperter. I den egenskab optræder Tøfting med samme engagement og hudløse ærlighed som da han utrætteligt klippede græsplænerne rundt omkring på stadions i Europa. 

Når ”Tøffe” ikke på skærmen involverer han sig ofte i velgørende projekter. Efter et tabt væddemål med Mirco Reimer-Elster i 2021, gik han på flade konvolutter fra Viby til Kruså – 167 kilometer, og benyttede den lange, hårde march til at indsamle næsten 800000 kr. til godgørende formål. Det er både karakteristisk og symbolsk. Hvis Stig sætter sig noget for, så gennemfører han, trods blod, sved og tårer. 

Meritter:

41 landskampe (2 mål)

11 U-landskampe (U-19 og U-21)

6 kampe på Ligalandsholdet

3 x pokalvinder (2 med AGF, 1 med Randers)

Klubber:

AGF (6 omgange), HSV (2 omgange), OB (2 omgange), Duisburg, Bolton, Tianjin, Häcken, Randers.