Morten Olsen havde en mærkværdig karriere.

Foto: IMAGO

Som 33-årig fandt han endelig sin rette plads - og blev en af dansk fodbolds største

Af Michael Kjærbøl

14.08.2026 Kl. 07:04

Det er en af dansk fodbolds helt store personligheder, der i dag fylder 77 år.

Morten Olsen havde i grunden en mærkværdig karriere. Igennem mere end et årti spillede han pålideligt og stabilt på landsholdet på mange forskellige pladser. Han leverede aldrig en dårlig kamp eller en slatten attitude. Alligevel havde han rundet de 33 inden han fandt sin favoritplads – som libero. En stor del af forklaringen på det, var naturligvis at Sepp Piontek – i sin karakteristiske prioritering af relationerne – tøvede med at give slip på Per Røntved. Da Morten Olsen endelig fik muligheden som forsvarsstyrmand i 1983, havde han spillet pladsen i flere år på øverste internationale klub-hylde. Mens Per Røntved spillede for Randers Freja i den tunge ende af den hjemlige 2. division. Olsen blev så hurtigt en så overbevisende succes, at Pionteks ”opfindelse” opnåede stor anerkendelse. Men i virkeligheden var det så oplagt at Olsen skulle spille pladsen, at Piontek burde have skiftet et par år forinden (også selv om Per Røntved jo som bekendt spillede en fremtrædende rolle i den vigtige sejr på 3-1 over Italien i 1981).

Synonym med professionel indstilling

Morten Olsen var indbegrebet af en seriøs professionel. Som helt ung spillede han wing i hjembyen Vordingborg, og kom til B.1901 i 1970. 01’erne havde en stærk periode med mange dygtige spillere. Den senere landstræner Kurt Nielsen fik samlet et slagkraftigt mandskab, hvor især teknikeren Hans Ewald Hansen var en meget stor profil. Med folk som Søren Larsen, Erik Nielsen, Jan Sørensen, Henrik Skouboe og Gert Jørgensen, og altså Morten Olsen, opnåede falstringerne placeringer som nummer 5, 9 og 4 i årene 1970 til 1972.

Rudi Strittich fik hurtigt øje på den tidligere elitegymnast, der var løbestærk, teknisk dygtig og havde et godt overblik. I 1970 fik Olsen tre landskampe, alle som indskifter, og han var udset til at spille en vigtig rolle ved OL i München. I den afgørende kvalifikationskamp i Rumænien i maj 1972 spillede Olsen venstre wing bag angrebsduoen Henning Jensen og Peter Johansson, der sammen med Per Røntved scorede de danske mål i en overraskende 3-2-sejr.

Morten Olsen valgte dog – ligesom Jensen og Johansson – at skrive professionel kontrakt inden OL. Der blev forhandlet med selveste Bayern München, men det endte med at blive belgiske Cercle Brugge der fik 1901’erens underskrift. Cercle var en forholdsvis beskeden adresse, men Olsen lagde hele tiden på i sin udvikling. Som spiller bevægede han sig fra teknisk betonet, offensiv kantspiller til at være en mere defensiv og centralt placeret figur med stadig større ansvar.

I 1974 reddede danskeren Cercle fra nedrykning i en afgørende nøglekamp mod Dienst med et brag af et langskud. Det var på det tidspunkt forventet at han ville skifte klub, da der var interesse fra bl.a. flere franske klubber, men han valgte at blive i Brugge indtil 1976. Cercles tilhængere foranstaltede en pengeindsamling i 1974, for at holde på deres danske stjernespiller.

Men i 1976 var Cercles økonomi så presset, at man lod Morten Olsen skifte til Racing White. Her blev han holdkammerat med Kresten Bjerre og Benny Nielsen. RWDM var på det tidspunkt belgiske mestre, og i Olsens fire sæsoner havde fusionsklubben en regulær storhedstid. Det blev dog ikke til titler, men i 1977 nåede Racing semifinalen i UEFA Cup turneringen. I 1980 skiftede Olsenfor 2 millioner kroner til belgisk fodbolds internationale flagskib, RSC Anderlecht, hvor man samlede en danskerkoloni i form af Olsen, Benny Nielsen, Kenneth Brylle, Per Frimann og Frank Arnesen.

Hos storklubben indfandt den rutinerede og spilintelligente Morten Olsen sig snart i rollen som libero.

Det blev til tre belgiske mesterskaber på seks sæsoner og to UEFA Cup finaler i 1983 og 84, hvoraf den første blev vundet (med en 2-1-sejr over Benfica). På den tid overtog Olsen med glans og overbevisning positionen som libero og forsvarsstyrmand på landsholdet. Det medvirkede til at han blev kåret til Årets Spiller i dansk fodbold i 1983 og 86, og i belgisk fodbold i 1981 og 85.

Gik (næsten) amok mod Belgien

I Bråvallaslaget mod netop Belgien i EM-slutrunden i 1984 var han nær kogt over, da Rene Vandereycken slagtede Frank Arnesen i anden halvleg. Man fik et uhyre sjældent glimt af en ulmende vulkan under det ellers altid rolige og velovervejede gemyt. ”Jeg gik absolut over stregen, da jeg skubbede Vandereycken i brystet, men det var ham der begyndte med det ureglementerede spil. Jeg følte simpelthen at jeg var nødt til at tage ham i skole”, sagde Olsen bagefter, meget karakteristisk, til Aktuelt.

Samarbejdet med landstræner Sepp Piontek forekom optimalt og gnidningsfrit. Ved VM i Mexico bakkede Olsen som anfører op om sin træners linje og dispositioner, og spillede en stærk slutrunde – trods det defensive sammenbrud i 1/8 finalen mod Spanien. På mange måder blev Olsens offensive og raffinerede forsvarsspil alligevel en slags symbol på det seværdige og højt elskede dynamitlandshold i 80’erne. Holdet blev således ofte benævnt ”Olsen-banden” i datidens presse og folkemunde.

Smuk sortie

Efter VM-slutrunden var Morten Olsen tæt på et skifte til Tottenham Hotspur, men det blev i stedet FC Köln, hvor han opnåede stor personlig succes. Tiden var dog efterhånden ved at løbe både fra den da 37-årige styrmand, og fra det 3-5-2 system som havde været stærkt fremherskende op igennem 1980’erne. Flere lands- og klubhold gik over til at spille med et mere fladt forsvar, og Morten Olsens hurtighed rakte ikke helt længere til en sådan centerforsvarsrolle. I stedet blev den erfarne dansker rykket op på Kölns midtbane, hvor hans placeringsevne, overblik og spilforståelse endnu kom til sin ret. Også på det danske landshold redefinerede Olsen sin placering – endnu en gang – og indtog landsholdets defensive midtbane med stor autoritet.

I 1989 spillede han sine sidste landskampe i forbindelse med DBU’s 100 års jubilæumsturnering. Her blev Olsen både målscorer mod Brasilien og hyldet af selveste Pelé, efter sin 102. optræden i rød-hvidt. Morten Olsen var da 39 år og 10 måneder. Han blev den første dansker i historien der rundede 100 landskampe.

Siden blev det til trænerengagementer i Brøndby IF, Köln og Ajax, og hele 15 år som landstræner for Danmark.