
Kæmpe drama: Træner smider FCK-emne under bussen
FC København er fortsat på jagt efter forstærkninger til førsteholdstruppen, og en sydafrikansk landsholdsspiller er de seneste dage blevet sat i forbindelse med hovedstadsklubben.
Der er tale om 22-årige Thapelo Maseko, som til daglig spiller for Mamelodi Sundowns i Sydafrika.
Maseko var med for Bafana Bafana ved VM denne sommer, og tidligere på ugen blev han sat i forbindelse med et skifte til FC København.
Ifølge de seneste meldinger skulle den offensive spiller være utilfreds i Mamelodi Sundowns.
Han overværede blandt andet FCK’s Conference League-kamp mod Debreceni VSC i midtugen, hvilket naturligvis har sat yderligere gang i spekulationerne om et muligt skifte til den danske hovedstad.
Nu har Mamelodi Sundowns’ cheftræner, Miguel Cardoso, forholdt sig til situationen.
FCK-emne får klar besked
Cardoso lægger ikke skjul på, at han ønsker en afklaring fra Maseko.
– Vi er nødt til at vide, om han har lyst til at blive hos os eller ej. Jeg ønsker ikke at arbejde med spillere, der ikke vil være en del af holdet.
Cheftræneren fortæller, at han selv har taget kontakt til den sydafrikanske landsholdsspiller.
– Jeg henvendte mig til Thapelo, hvor jeg sagde til ham, at mit hjerte var åbent for ham. Det samme ville holdet være, hvis han var åben for at blive.
Cardoso understreger i samme ombæring, at beslutningen i sidste ende ikke er hans.
– Når Thapelo siger, at han vil et andet sted hen, så bliver det klubbens beslutning og ikke min, siger Miguel Cardoso på et pressemøde ifølge Prime Sports.
Udmeldingen kommer, mens FC København altså fortsat jagter forstærkninger, og Masekos besøg på Parken har kun øget interessen omkring et muligt skifte.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Stor succes på lejeophold
Thapelo Maseko kommer senest fra et lejeophold i Cypern.
I den forgangne sæson var han udlejet til AEL Limassol, hvor den 22-årige offensivspiller havde stor personlig succes.
Nu er spørgsmålet, om næste stop for Maseko kan blive Danmark og FC København.
Frygt i Arsenal: Frygter fantastisk stjerne smutter til Liverpool



















