Annonce
Annonce

Dansk målmand redder fire straffespark og sikrer vild triumf

08.08.2026 Kl. 20:48

Det er ikke hver dag, at man redder hele fire straffespark, men det skete lørdag for en dansk målmand i England, der blev store helt. 

Carabao Cup-kampen mellem QPR og Millwall endte 1-1 efter 90 minutters spilletid, og så skulle det afgøres i straffesparkskonkurrence, hvem der skulle avancere til næste runde. 

FC Midtjylland scorer kassen i kæmpe salg til Premier League

Millwall havde en dansk målmand i form af Lukas Jensen mellem stængerne, og han viste sig som en uhyggelig modstander for hjemmeholdets spillere. 

Den 27-årige målmand reddede samtlige fire forsøg fra QPR-spillerne, og det var nok for Millwall, der ellers brændte to ud af sine fire spark. 

Dermed blev den danske målmand også dagens store helt i London, og han har efterfølgende skabt overskrifter på tværs af hele verden. 

Der er blevet skrevet en række historier om Lukas Jensen fra diverse medier, som har fået øjnene op for den imponerende præstation. 

Hvem er Lukas Jensen?

Lukas Jensen har en fortid hos FC Helsingør, inden han blev hentet til Burnley i England, hvor det også blev til en række førsteholdskampe. 

Det lykkedes dog ikke at skabe en karriere i klubben, og derfor blev han udlejet af flere omgange. 

I de seneste sæsoner har han spillet fast og gjort det godt for først Lincoln og sidenhen Millwall. Lige nu er han på manges læber. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce