Annonce
Annonce

Iraola med akut råb om hjælp: Nu vil Liverpool hente engelsk VM-stjerne

29.07.2026 Kl. 18:44

⚽ Få de seneste Premier League-nyheder direkte fra PLBOLD i Google: Følg PLBOLD nu

Liverpool har allerede været særdeles aktive på transfermarkedet, men nu kan endnu en markant forstærkning være på vej til Anfield.

Ifølge TEAMtalk overvejer de engelske mestre et fremstød for Aston Villas forsvarsklippe Ezri Konsa, der imponerede stort ved VM 2026 med England.

Liverpool mangler akut en forsvarsspiller

Cheftræner Andoni Iraola har selv erkendt, at Liverpool er sårbare i defensiven.

Efter Joe Gomez blev skadet i en testkamp mod Sunderland, er Virgil van Dijk reelt den eneste kampklare midterforsvarer i truppen, mens Jeremy Jacquet og Giovanni Leoni fortsat arbejder på at komme tilbage fra skader.

– Vi er meget tyndt besat i defensiven lige nu. Det er en løsning, vi forsøger at finde, lød det fra Iraola efter kampen.

Dermed er jagten på en ny forsvarsspiller rykket højt op på Liverpools prioritetsliste.

Ezri Konsa har spillet sig varm

Valget kan falde på Aston Villas Ezri Konsa.

Den 28-årige englænder leverede et stærkt VM, hvor han spillede samtlige otte kampe og var en nøglespiller på det engelske landshold, der nåede semifinalen.

Konsa kommer samtidig fra en imponerende sæson i Aston Villa, hvor han var blandt holdets mest stabile profiler, mens klubben sikrede en topplacering i Premier League og triumferede i Europa League.

Hans præstationer har gjort ham til et af de mest eftertragtede navne på transfermarkedet.

Aston Villa vil ikke sælge uden kamp

Liverpool bliver dog ikke den eneste bejler.

Arsenal følger også situationen tæt, mens Aston Villa fortsat håber på at forlænge Konsas kontrakt, der løber frem til sommeren 2028.

Det betyder, at Liverpool formentlig skal betale en betydelig transfersum, hvis klubben vil hente den engelske landsholdsspiller.

Flere store handler er på vej

Konsa er langt fra det eneste navn på Liverpools ønskeliste.

Klubben arbejder fortsat på en kæmpehandel med PSG-stjernen Bradley Barcola, mens Bournemouths brasilianske offensivspiller Rayan også nævnes som et prioriteret transfermål.

Men med skader i bagkæden kan en ny midterforsvarer vise sig at blive den vigtigste handel, inden Premier League-sæsonen sparkes i gang.

Efter tre møder med Mohamed Salah: Storklub trækker stikket i sidste øjeblik

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce