Annonce
Annonce

Ekspert udpeger: Han skal erstatte Vallys i Brøndby

26.07.2026 Kl. 11:06

Viaplay-eksperten Kenneth Emil Petersen er kommet med et konkret bud på, hvem Brøndby skal hente til klubben for at erstatte Nicolai Vallys. 

Midtbanespilleren er i løbet af sommeren blevet solgt, og han har nu fået ønsket om at udenlandseventyr opfyldt. 

Åh nej: Liverpool-profil skadet få minutter inde i første træningskamp

Samtidig efterlader han et tomrum på den offensive midtbane, og det skal klubben fra Vestegnen reagere på inden transfervinduets lukning, hvis det står til Kenneth Emil Petersen. 

Lørdag aften pegede han i et studie på TV3+ og Viaplay på, hvilken spiller det vil give mening for klubben at forsøge at købe i løbet af de kommende uger. 

Brøndby skal handle i Sønderjyske

– Ofte har trænerne jo nogle darlings rundt omkring, og da Thomas Nørgaard var i Sønderjyske tror jeg da også, at han havde en darling i Olti Hyseni, som er den her teknisk stærke kantspiller. 

– Han er 19 år og har masser af udviklingspotentiale. Han ville passe som fod i hose på det her Thomas Nørgaard-mandskab, sagde Kenneth Emil Petersen ifølge Tipsbladet

Sønderjyske har dog sikret sig det unge talent på en kontrakt, der er gældende tre år endnu, og derfor skal storklubben finde den store pung frem for at købe ham fri. 

Lørdag aften indledte Brøndby sæsonen med at spille 1-1 på udebane mod mestrene fra AGF, hvor Luis Binks begik et dumt straffespark i slutminutterne af opgøret. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce