Argentinere vil have VM-finalen spillet om på grund af særlig omstændighed
Der er startet en kæmpe indsamling af argentinere, som ønsker at få spillet sommerens VM-finale om på grund af særlig omstændighed.
Således kan det spanske medie El Mundo fortælle, at der lanceret en kampagne på sociale medier, hvor argentinske fans forlanger en omkamp mod Spanien.
Underskriftsindsamlingen har fået mere end 60.000 tilkendegivelser indtil videre.
Transfersaga om Yan Diomande tager nu en vild drejning
Det er den argentinske fan Gisela Sanchez, som står bag underskriftsindsamlingen, og ifølge hende er der én særlig grund til, at finalen skal spilles om.
Slovensk dommer er årsagen
VM-finalen blev dømt af slovenske Slavko Vinci, og Gisela Sanchez har bedt FIFA om at undersøge dommerens beslutninger i kampen.
Hun hævder, at dommerens beslutninger påvirkede kampens udfald, og at Slavko Vinci var partisk. Der bliver dog ikke fremlagt nogen form for dokumentation for påstandene.
På trods af de mange underskrifter er der dog absolut ingen grund til at tro, at FIFA kommer til at arrangere en omkamp mellem Spanien og Argentina.
Samtidig er der startet en anden underskriftsindsamling, som går ud på at få Argentina smidt ud af kommende VM-slutrunder. Den har mere end 23 millioner personer skrevet under på i skrivende stund, og det fortæller noget om, at argentinerne ikke blev mere populære i forbindelse med VM-finalen.


















