Annonce
Annonce

Tre årsager til at Arsenal har problemer på transfermarkedet

24.07.2026 Kl. 18:35

Ifølge The Telegraph er der tre årsager til, at det engelske mesterhold Arsenal har problemer på transfermarkedet denne sommer. 

Efter det første engelske mesterskab i 20 år var forventningen, at den sportslige ledelse hos The Gunners skulle bygge på denne sommer, men sådan er det ikke gået indtil videre. 

Der var lagt op til, at der skulle hentes nogle store stjerner, som kunne gå direkte ind og styrke startopstillingen, men London-klubben er blevet snydt af rivalerne. 

Missede store stjerner

The Telegraph beskriver, hvordan Arsenal missede ud på både Morgan Rogers og Sandro Tonali, som er skiftet til henholdsvis Chelsea og Tottenham i stedet. 

Det var spillere, som Mikel Arteta gerne ville have fingrene i, men den sportslige ledelse formåede ikke at få de to handler i hus. 

Ingen klare transferemner

Samtidig mener det britiske medie også at vide, at der ikke har været klarhed over internt, hvem man skulle gå helhjertet efter denne sommer. 

Der har været en række spillere oppe at vende, og ubeslutsomheden har givet udfordringer på transfermarkedet. 

Ny melding om Christian Eriksens fremtid vækker opsigt

Økonomiske restriktioner

Den helt store udfordring for Premier League-mestrene er dog, at klubben er underlagt nogle økonomiske restriktioner. 

På grund af de økonomiske regler kan klubben ikke bare bruge løs af pengene denne sommer, og det skyldes blandt andet, at klubben har været dårlig til at sælge spillere. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce