Den største stjerne misser FC Midtjylland-kamp
Torsdag aften skal FC Midtjylland tage det første skridt mod at kvalificere sig til Europa League i næste sæson mod Besiktas.
Det er en svær modstander, som venter Mike Tullbergs tropper, og Besiktas har allerede spillet med musklerne i dette transfervindue.
Således er den belgiske landsholdsprofil Leandro Trossard blevet købt i Arsenal, men ham kommer FC Midtjylland dog ikke til at skulle koncentrere sig om.
Arsenal-stjerne træffer skæbnesvanger beslutning og misser mange måneder af sæsonen
For Leandro Trossard er ikke i spil til de kommende kampe mod det danske tophold. Han er således ikke blevet registreret til kampene i anden kvalifikationsrunde.
Besiktas råder over flere store navne
Ikke desto mindre er der stadig en række store navne på holdkortet hos det tyrkiske mandskab i form af blandt andre Orkun Kökcü, Alexander Nübel og Wilfred Ndidi.
Denne sommer har Besiktas allerede brugt mere end 350 millioner kroner på nye spillere, mens rutinerede Salih Özcan er kommet til fra Dortmund på en fri transfer.
Første kamp spilles torsdag aften klokken 20.00 i Istanbul, mens der er returkamp i Herning den 30. juli.
Bookmakerne vurderer, at det er helt lige, hvem der ender med at gå videre til tredje kvalifikationsrunde i Europa League.



















