I midten af 1960’erne talte alle i dansk fodbold om ”forstadsmiraklet”. Hvidovre IF røg med raketfart, aldeles ustoppeligt op igennem rækkerne og strøg helt til tops.

Hvidovre tog turen helt til toppen

Det var den gamle Frem-landsholdsmålmand, Niels Hansen (John Hansens far), der stod for talentudviklingen af en ualmindeligt stærk ungdomsårgang i forstadsklubben. En anden tidligere Frem’er, Bendt Jørgensen, overtog talenterne da de ”gik over” som seniorer, og førte det fremadstormende kuld af Hvidovreknægte op fra kvalifikationsturneringen til 3. division i 1962. Herefter vandt man 3. division i 1963 og 2. division allerede året efter! Østrigske Ernst Netuka fuldførte miraklet, da HIF blev sensationelle danske mestre i 1966, fire points foran Frem og seks foran KB.

Undervejs i opstigningen var John Worbye en glimrende målmand for forstadsheltene. Men i 1965 fik klubben en ny, ung og meget talentfuld keeper der kom fra Boldklubben Dalgas. Det var dagens landsholdsfødselar, Jørgen Henriksen.

John Worbye lod sig ikke slå ud af at have mistet målmandspladsen, men gik i stedet i marken og etablerede sig som venstre back. Og gjorde det såmænd så stærkt at han kom på landsholdet – endda som anfører.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Spillede lige op med Real

Opkomlingene, der altså blev danske mestre, kom i Europa Cup turneringen for mesterhold, og besejrede overraskende FC Basel fra Schweiz i 1. runde. Dernæst ventede selveste Real Madrid. Det var længe inden at OB mirakuløst besejrede den spanske kongeklub i Madrid, men B.1913’s 0-12-ydmygelse i 1961 og B.1909’s tæv med 2-9 samlet i 1964, stod til gengæld i klar erindring. 

40000 tilskuere i Idrætsparken var kommet for at overvære endnu en dyst mellem de danske mesterholdsrepræsentanter og de berømte gæster. Uden ret meget håb om andet end en ny læsterlig lektion. Men Jørgen Henriksen i målet leverede en præstation der nemt tåler sammenligning med Lars Høghs på Santiago Bernabeu 27 år senere. Hvidovre klarede sensationelt 2-2, og slap dernæst hæderligt fra udekampen med et 1-4-nederlag i Madrid.

På landsholdet sad Frems fremragende keeper Leif Nielsen solidt på pladsen som førstemålmand. Men i landskampen mod ærkerivalerne fra Sverige i juni 1967, kom Nielsen til skade allerede i kampens begyndelse. Landsholdet blev coachet af Ernst Netuka, der jo kendte Jørgen Henriksen indgående fra Hvidovre, og havde stærk tiltro til at Henriksen kunne substituere tilfredsstillende. Men der var nok ingen der havde forventet, at den debuterende målmand ligefrem skulle blive kampens helt store spiller.

Svenskerne satte et rent bombardement ind imod den urutinerede Henriksen, men han tog alt. Eller næsten alt, for holdkammeraten Johnny Hansen kom uforvarende til at glide et indlæg i mål. Men Danmark klarede 1-1 på et straffesparksmål af Kresten Bjerre i en kamp hvor Sverige afgjort var bedst.

Jørgen Henriksen holdt pladsen i den næste landskamp i august, hvor Island blev splittet ad med de berømte cifre, 14-2.

Ligesom hovedparten af spillerne på dette unge og meget talentfulde landshold, blev også Jørgen Henriksen professionel. Han fulgte i 1968 klubkammeraterne John Petersen og John Steen Olsen til den stort opsatte nystartede USA-liga, til Boston Beacons.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Første danske keeper på kontinentet

Amerika-eventyret sluttede imidlertid brat, da bunden røg ud af økonomien og hele molevitten gik konkurs. Det var noget af en bet for spillerne, ikke mindst fordi der ventede et skattesmæk hjemme i Danmark. 16 danske elitespillere fra Boston, Washington, Detroit og Houston måtte dermed søge med lys og lygte i Europa efter en ny prof-kontrakt. Det hørte til sjældenhederne at der var bud efter danske målmænd fra udlandet. Ud over Erik Lykke Sørensen, der fik kontrakt med danskerklubben Morton i Skotland, og AGF’s Bent Martin der kom til Celtic, havde der aldrig været en dansk målmand i en professionel liga. Henriksen var i knibe og måtte tage en sæson i den svenske klub Hässleholm, men klasse fornægter sig ikke, og i sommeren 1970 blev han den første danske keeper på det europæiske kontinent.

Det blev hollandske FC Utrecht, hvor også John Steen Olsen spillede, der sikrede sig Jørgens signatur. 

I 1971-72 blev Utrecht nummer 6 i ligaen, et stærkt resultat der blev fulgt op af en 8. og en 9. plads. Man skal lige have in mente, at hollandsk totalfodbold var ”top of the pops” på det tidspunkt, og de bedste hold spillede med om de europæiske trofæer. En skade ødelagde 1973-74 sæsonen, men Jørgen fik et fint comeback i 1974-75, hvor han var med til at redde ”De Domstedelingen” – domkirkebyen – fra nedrykning. Henriksens sidste år i Holland, 1975-76, var måske hans bedste. Han sluttede af med stil. 

Det blev til yderligere tre landskampe for Danmark, alle i 1972. I 1-1-kampen mod Schweiz i Idrætsparken scorede vennen John Steen Olsen. 

Jørgen Henriksen vendte hjem og afsluttede karrieren i Hvidovre 1976-78. 

Siden etablerede Jørgen en tøjforretning i Friheden, og blev en særdeles kvalificeret målmandstræner i Brøndby IF og i en årrække på det danske landshold. Hans samarbejde med især Peter Schmeichel var ekstremt frugtbart.