Annonce
Annonce

Det slutter her: Landstræner siger op efter VM-mareridt

01.07.2026 Kl. 08:42

Ronald Koeman stopper som hollandsk landstræner efter et skuffende VM-exit mod Marokko i første knockoutrunde.

Det oplyser den 63-årige træner selv på Instagram, hvor han samtidig indikerer et karrierestop for at fokusere på sin hustru efter mange år i fodboldens absolutte top.

– I nat traf jeg beslutningen om at afslutte min periode som landstræner for det hollandske landshold. Vi drømte alle om et VM, hvor vi ville skrive historie. Det lykkedes ikke. Ingen er mere skuffede over det end mig. Som landstræner bærer man det ansvar.

Efter tysk VM-fadæse: Klopp konfronteret på direkte tv – overtager han landsholdet?

Holland er færdige ved VM

VM-eventyret sluttede på den mest smertefulde måde i en dramatisk straffesparkskonkurrence, selvom Cody Gakpo ellers bragte Oranje foran 1-0 efter forarbejde af Wout Weghorst og Crysencio Summerville.

Scoringen fik en enorm følelsesmæssig betydning, da det kort forinden kampen var kommet frem, at Gakpo og hans partner tragisk havde mistet deres ufødte søn.

Liverpool-profilen var derfor tydeligt rørt under sine afdæmpede jubelscener.

Marokko kæmpede sig dog tilbage, udlignede dybt inde i tillægstiden og trak til sidst det længste strå.

Nu må Gakpo, Virgil van Dijk og Ryan Gravenberch rejse slukørede hjem til pre-season i Merseyside-klubben.

Andetsteds er det kommet frem, at to store handler er kollapset i Liverpool. Læs mere.

Manchester United er allerede i dialog: Vil købe to VM-stjerner

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce