Han begik fodboldens største forræderi - og blev aldrig glemt
Skotske Gordon McQueen blev født, på denne dag i 1952, i den lille stålværksby, Kilbirnie syd for Glasgow. Han var målmand i ungdomsårene, men røg på et tidspunkt i marken som traditionel, fysisk stærk centerhalf, og fik kontrakt med St. Mirren.
Don Revie hentede den lange, blonde forsvarer til Elland Road i 1972, og han blev hurtigt anset som et af britisk fodbolds største defensive talenter, og udset til at være Jack Charltons afløser i Leeds’ centerforsvar.
Selv da Charlton stoppede i 1973 var der stenhård konkurrence om pladserne, eftersom Leeds rådede over spillere som Norman ”Bites yer legs” Hunter og Paul ”Rolls Royce” Madeley. McQueen havde til tider problemer med at styre det heftige, skotske temperament, og blev udvist i et par tætte og vigtige Europa Cup opgør.
I 1974 opnåede han dog 29 ligakampe for Leeds, og medvirkede dermed i høj grad til at The Peacocks vandt mesterskabet. Forsvarsmakkeren Norman Hunter blev kåret som Årets Spiller i engelsk fodbold.
McQueen havde karantæne i Europa Cup finalen året efter mod Bayern München, pga. en af sine udvisninger for overgearet aggression. Men som erfaringen indfandt sig, blev han stadig mere stabil og driftssikker.
I 1977 havde fyrtårnet en stærk sæson, ikke mindst på det skotske landshold, og det afstedkom, at den britiske repræsentant, Max Marquis, i den årlige Ballon d’Or afstemning gav McQueen et point. Marquis præmierede også Trevor Brooking (med 4 point), men han gav ingen til Kevin Keegan, der dermed måtte nøjes med 2. pladsen i kåringen efter Allan Simonsen. Det fik megen omtale i pressen, og mange opfattede det kontroversielle fravalg af Keegan som en personlig hævn for at The Mighty Mouse havde svigtet Liverpool og taget til Vesttyskland for at spille i HSV.
Det forbudte skifte
I 1978 foretog Gordon McQueen så det absolut forbudte skifte på de kanter, da Manchester United fik held med at købe ham fra Leeds for en halv million pund (McQueen kom til Old Trafford sammen med klubkammeraten Joe Jordan). Den transfer varslede alvorlige nedgangstider for Leeds, der allerede skrantede.
I Manchester knasede defensiven i begyndelsen en del under Dave Sextons ledelse, således også i den uforglemmelige nytårskamp på Old Trafford den 3. december 1978, hvor et forrygende WBA-mandskab udstillede Uniteds defensive mangler. De danske Sportslørdag-seere fik et helt fantastisk opgør, hvor West Bromwichs ”Three Degrees”, de tre sorte spillere Laurie Cunningham, Cyrille Regis og Brendon Batson førte an i en formidabel målfest. McQueen gjorde hvad han kunne og scorede på et hovedstød med power, men WBA sejrede med 5-3 i en kamp, hvor den ene flotte scoring blev efterfulgt af den næste.
I 1980 kom der bedre styr på tingene i forsvaret. United vandt sølv med den næstbedste defensiv i ligaen, kun overgået af mestrene Liverpool.
McQueen scorede et af Manchesters mål i FA Cup finalen mod Arsenal i 1979, da han fik en lang tå på et indlæg fra Joe Jordan, men det rakte ikke til at tage trofæet.
2. pladsen i 1980 blev fulgt op af en skuffende placering året derpå, og Ron Atkinson tog over i 1981/82. I 1983 var Gordon McQueen med til at føre FA Cuppen til Old Trafford, da Brighton blev besejret (i to opgør). Skotten udgjorde centerforsvaret sammen med Kevin Moran. Han blev imidlertid mere og mere plaget af skader.
I 1985 stoppede den da 33-årige McQueen i United og afsluttede karrieren med et år i Hong Kong.
Stærkt savnet i Argentina
På det skotske landshold nåede dagens fødselar 30 optrædener, men desværre var han skadet under VM-slutrunden i Argentina i 1978, hvor han var stærkt savnet i Skotlands forsvar.
Skotterne spillede en uhyre lovende VM-kvalifikation, og McQueen var på det tidspunkt helt på toppen som samlings- og omdrejningspunkt i defensiven. I eftertiden huskes indsatsen i Argentina som en kæmpe fiasko, men med det lyse fyrtårn på holdet havde ”Ally’s Army” (efter landstræneren Ally McLeod) sandsynligvis præsteret langt bedre. Kenny Burns og Martin Buchan var på papiret et stærkt centerforsvar, men det fungerede slet ikke i praksis.
Efter den aktive karriere var McQueen bl.a. coach i Middlesbrough, og siden ekspertkommentator i medierne. Han blev i 2022 diagnosticeret med demens, formentlig forårsaget af utallige hovedstød på de store engelske stadions, og han gik bort, alt for tidligt, som kun 70-årig, den 15. juni 2023.
