José Mourinho drømmer om denne startopstilling i Real Madrid
José Mourinho er vendt retur til Real Madrid denne sommer, og arbejdet med at gøre holdet klar til næste sæson er i fuld gang.
Den spanske storklub har allerede præsenteret Marc Cucurella, Ibrahima Konaté og Bernardo Silva, mens det ventes at være et spørgsmål om tid, inden hollandske Denzel Dumfries også annonceres som ny spiller.
FIFA vil lave drastisk regelændring midt under VM-slutrunden
Men det stopper bestemt ikke her for den spanske kongeklub, som har ambitioner om at hente yderligere forstærkninger i et forsøg på at vende tilbage på tronen i Spanien.
Ifølge The Athletic vil José Mourinho nemlig rigtig gerne have tilgang af Chelsea-stjernen Enzo Fernández, som skal styrke den centrale midtbane.
Derudover er der ambitionen også fortsat at hente yderligere en midterforsvarer, som kan spille i venstre side, og her er Alessandro Bastoni og Nico Schlotterbeck på radaren.
Hvordan kan José Mourinho potentielt stille op?
Samtidig skriver mediet også, at der er brug for at sælge en eller flere nuværende venstre backs, mens der også skal ryddes op på midtbanen.
Planen er, at José Mourinho skal få præcis den trup, som han drømmer om at kunne sammensætte, og det vil give ham følgende startopstilling, som han kan stille op med i den kommende sæson.
Real Madrid (4-2-3-1): Courtois; Alexander-Arnold, Konaté, Bastoni, Cucurella; Valverde, Fernández; Silva, Bellingham, Vinicius, Mbappé
Det vil samtidig give den karismatiske portugiser masser af kvalitet fra bænken i form af blandt andre Denzel Dumfries, Antonio Rüdiger, Aurelien Tchouameni og Rodrygo.
De kommende uger og måneder vil vise, hvor mange af José Mourinhos drømme, som Real Madrid-præsidenten Florentino Perez lykkes med at opfylde i sommerens transfervindue.

















