Annonce
Annonce

Vild afsløring: Liverpool-stjerne pjækkede fra kampe

13.06.2026 Kl. 17:46

Der er flere stjerner fra Liverpool, som er rejst til USA, Canada og Mexico for at deltage i VM-slutrunden denne sommer.

En af dem er Brasiliens førstemålmand Alisson, der har skabt opsigt med en ærlig indrømmelse om sine forberedelser til VM 2026.

Keeperen fortæller nemlig, at fraværet i flere kampe for klubben ikke skyldtes skader, men et bevidst valg for at sikre, at han var i optimal form til slutrunden.

– Jeg er 100 procent klar. At gå glip af kampe for Liverpool var en del af planen for at sikre, at jeg var klar til VM, lyder det således fra Alisson ifølge SportWitness.

Udmeldingen vil uden tvivl få nogle fans til at løfte øjenbrynene, men for brasilianeren er prioriteten klar, når Carlo Ancelotti og kompagni skal i aktion til VM.

– Mit fokus er på dette VM. Jeg vil gå til det, som om det var den sidste mulighed. Det har jeg lært i livet, at leve hver dag. Mit fokus er på nuet, understreger Liverpool-stjernen.

Stor afsløring: Jacob Neestrup arbejder på genforening med Victor Kristiansen

Alisson fortsætter i Liverpool

Samtidig er der sket en markant udvikling omkring hans klubfremtid. I flere måneder har Alisson været sat i forbindelse med et skifte til Juventus, hvor flere italienske medier endda har rapporteret om en mundtlig aftale.

Nu peger meget dog i den modsatte retning.

Ifølge transferkongen Fabrizio Romano ønsker Merseyside-klubben at beholde den rutinerede målmand mindst én sæson mere.

Derfor ser et sommerskifte pludselig langt mindre sandsynligt ud, og meget tyder på, at Alisson fortsætter som førstevalg på Anfield i den kommende sæson.

Nu er det kommet frem, at Arsenal er millimeter fra sommerens absolut vigtigste aftale. Læs mere.

Manchester United klar til at bruge 866 millioner – men kun på én betingelse

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce