Brøndby forstærker sig med Alexander Drexel
Superliga-klubben Brøndby IF henter Alexander Drexel til klubben på en fri transfer forud for den kommende sæson.
Det har sportschef i Esbjerg fB, Sebastian Brydegaard, bekræftet over for Jydske Vestkysten.
Målmanden har spillet fast for vestjydernes U19-mandskab i den seneste sæson, men klubben har valgt, at han ikke skulle have en ny kontrakt.
Kasper Schmeichel får nyt job efter karrierestop
Derfor forlader han nu 1. divisionsklubben på en fri transfer, og i stedet tager han turen til Vestegnen for at spille for Brøndby IF.
– Vi har haft en proces, hvor vi skulle vurdere, om vi skulle prøve at forlænge kontrakten med ham, men vi synes, der er for lang vej til førsteholdet, siger Sebastian Brydegaard til avisen.
Hvilken rolle får han?
Hvorvidt han kommer til at blive en del af førsteholdet hos Brøndby IF, melder historien ikke noget om, men der har åbnet sig en mulighed for det.
FCK-bombe: Jordan Larsson enig med ny klub
Rutinerede Thomas Mikkelsen er nemlig stoppet i klubben, og dermed skal Superliga-klubben have en ny tredjemålmand forud for den kommende sæson.
Nu må det blandt andre være op til den nye cheftræner Thomas Nørgaard at beslutte sig for, hvorvidt 19-årige Alexander Drexel skal involveres omkring førsteholdet.


















