Fire spillere forlader Chelsea
Chelsea har onsdag formiddag bekræftet, at klubben tager afsked med fire spillere ved udgangen af denne måned.
Richard Olise, som er Michael Olises bror, forlader klubben, når han har kontraktudløb. Han har tilbragt mere end ti år i klubben, som han kom til, da han var U9-spiller. Han har spillet et hav af ungdomskampe for klubben, men han har aldrig fået sin førsteholdsdebut for klubben, selvom han undervejs har været med i Champions League-kamptruppen.
Liverpool forhandler med Xavier Parker
Forsvarsspilleren Brodi Hughes takker også af i London-klubben efter 13 år på akademiet, hvor han har været siden, at han var U8-spiller. I den seneste sæson var han udlejet til AFC Wimbledon i League One. Han har heller ikke fået debut på førsteholdet.
Til gengæld nåede Sam Rak-Sakyi at spille fire kampe for Chelseas førstehold, men nu bliver det heller ikke til flere i denne omgang. Han er også en af klubbens egne akademispillere, og han har desuden også repræsenteret engelske ungdomslandshold.
Supercomputer udregner: De vinder VM 2026
Finske Jimi Tauriainen nåede også at få debut for førsteholdet, hvor han både har mødt ærkerivalerne fra Leeds og Tottenham. Han kommer dog heller ikke til at fortsætte i Chelsea.
Klubben oplyser samtidig på sin hjemmeside, at angriberen Ronnie Stutter fortsætter på en månedskontrakt, som kan blive forlænget fra måned til måned.

















