OB i chok: Tæt på stjerne til 172 millioner
OB kan være på vej mod endnu en finsk forstærkning.
Ifølge det skotske medie Daily Record har den fynske Superliga-klub nemlig rettet blikket mod den finske landsholdsspiller Topi Keskinen, som til daglig spiller for Aberdeen.
Mediet skriver, at OB-spejdere overværede Finlands landskamp mod Tyskland i weekenden, hvor den 23-årige kantspiller var i aktion.
En af de hurtigste spillere i Skotland
Topi Keskinen regnes som en af de mest eksplosive kantspillere i den skotske liga og har gjort sig positivt bemærket siden skiftet fra HJK Helsinki til Aberdeen i sommeren 2024.
Den finske offensivspiller var allerede sidste år genstand for interesse fra klubber i både Tyskland og Holland efter stærke præstationer ved U21-EM, hvor han blandt andet scorede mod både Danmark og Holland.
Siden ankomsten til Skotland har Keskinen leveret ni mål og otte assists i 88 kampe for Aberdeen.
Aberdeen lukkede døren
Interessen for den finske kantspiller er ikke ny.
Sidste sommer gjorde Aberdeens formand Dave Cormack det klart, at klubben ikke havde planer om at sælge en af sine nøglespillere.
– Der er ingen chance for, at vi lader Topi gå på nuværende tidspunkt.
Samtidig sendte han et markant signal til interesserede klubber ved at nævne et beløb på hele 20 millioner pund, svarende til omkring 172 millioner danske kroner.
Kan blive OB’s næste finske signing
OB hentede i januar den finske midtbanespiller Anssi Suhonen, og nu kan endnu en finsk landsholdsspiller være på vej til Odense.
Om interessen udvikler sig til konkrete forhandlinger, er endnu uvist, men Daily Records oplysninger peger på, at OB følger Topi Keskinen tæt frem mod sommerens transfervindue.
Den 23-årige kantspiller har fortsat kontrakt med Aberdeen og regnes som en af klubbens mest værdifulde profiler.
LÆS OGSÅ: Brøndby jubler: Nu får Christian Nørgaard løbepas til chokskifte



















