Dyster melding om Marcus Rashford
Marcus Rashford kan glæde sig over en udtagelse til sommerens VM-slutrunde, men Barcelona-drømmen hænger i en tynd tråd.
Den engelske offensivspiller har gennem længere tid håbet på at fortsætte karrieren i Catalonien efter et succesfuldt lejeophold, men nu ser situationen markant mere kompliceret ud.
Ifølge spanske medier, herunder Diario Sport, er forholdet mellem Manchester United og Barcelona blevet alvorligt anspændt i forhandlingerne om en permanent aftale.
United-ledelsen skulle være stærkt utilfreds med de spanske mestres håndtering af sagen. Englænderne mener, at de grundlæggende vilkår allerede var på plads, og forventede derfor, at den spanske storklub ville udløse købsoptionen på omkring 30 millioner euro. Det svarer til godt og vel 220 millioner kroner.
Jesper Grønkjær lander nyt job
Fremtiden usikker for Marcus Rashford
Barcelona forsøger dog angiveligt at presse prisen ned og genforhandle aftalen, hvilket har skabt stor frustration på Old Trafford.
Samtidig har Hansi Flick og kompagni hentet Anthony Gordon i Newcastle. Derudover er Julián Álvarez fortsat et varmt navn, mens Berrnardo Silva blevet sat i forbindelse med klubben. Kommer blot én eller to af disse handler i hus, kan Rashford hurtigt blive overflødig.
Den 28-årige englænder ønsker fortsat ikke at vende tilbage til Manchester United, men alternativerne er begrænsede.
Real Madrid er blevet nævnt i rygtestrømmen, men Aston Villa fremstår som den mest realistiske destination. Under Unai Emery genfandt Rashford sit topniveau, hvorfor The Villans kan blive løftestangen for driblerens karriere på ny.
Med Champions League-fodbold på programmet kan Birmingham-klubben nu stå klar til at redde englænderens usikre fremtid.
Det er nu kommet frem, at Joakim Mæhle er det helt perfekte match med F.C. København. Læs mere.



















