Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PSG-stjerne slagter Arsenal efter Champions League-finale

31.05.2026 Kl. 12:44

Bægeret flyder fuldstændig over efter den historiske Champions League-finale i Budapest. Mens Arsenal-spillerne ligger i tårer på grønsværen efter et brutalt straffesparksmareridt, bliver der nu hældt masser af salt i såret. En af Paris Saint-Germains absolutte profiler slagter London-klubbens attitude i et opsigtsvækkende angreb.

Det var den mest brutale måde at tabe historiens største klubkamp på. Kai Havertz havde ellers sendt Arsenal-fansene i himlen med sin tidlige scoring efter seks minutter, men efter et intenst drama endte det hele i tårer.

Ousmane Dembélé udlignede for PSG på straffespark i anden halvleg, og efter en målløs forlænget spilletid skulle det hele afgøres fra pletten.

Her blev forsvarsgeneralen Gabriel Magalhães den store tragiske helt, da han blæste det afgørende straffespark langt over overliggeren og dermed sendte Champions League-trofæet til Paris for andet år i træk.

Men det var efter slutfløjtet, at den virkelige krig startede.

“De havde ikke lyst til at spille”

Mens PSG-anføreren Marquinhos viste stor sportsånd og trøstede sin grædende brasilianske landsholdskammerat Gabriel, var en anden PSG-stjerne fuldstændig kold i røven.

Den portugisiske midtbaneprofil João Neves lagde nemlig absolut ikke fingre imellem, da han mødte den samlede verdenspresse efter triumfen. Han svinede direkte Arsenals konservative og defensive taktik til:

– Vi fortjente sejren i dag, for Paris Saint-Germain var det eneste hold på banen, der overhovedet havde lyst til at spille fodbold, buldrede João Neves.

Den 21-årige portugiser, der har været en fast magtfaktor på PSG’s midtbane siden sit skifte fra Benfica, langede hårdt ud efter, at Arsenal i store dele af kampen blot gravede sig ned i eget felt for at forsvare uafgjort hjem til straffesparkskonkurrencen.

Luis Enrique bakker op: “Vi var de værdige vindere”

Det var ikke kun Neves, der mente, at det rigtige hold vandt i Budapest. PSG-cheftræner Luis Enrique kunne heller ikke dy sig for at sende en slet skjult stikpille afsted i retning af Mikel Artetas taktiske oplæg:

– Vi fortjente det. Det var utrolig hårdt, men vi var de værdige vindere.

– Tillykke til Arsenal, de spillede godt, men de forsøgte hele tiden at trække kampen over i de faser, hvor de bare kan forsvare sig stærkt. Vi forsøgte at kontrollere bolden og presse dem, og vi vandt titlen.

LÆS OGSÅ: Skrev historie i CL-gyseren: Arsenal slår vild rekord trods finalenederlag

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce