Daniel Wass følte sig svigtet af Hjulmand ved VM
Det er ikke mange danske backs – eller spillere i det hele taget – der har haft så flot en karriere som dagens fødselar, Daniel Wass.
Wass er Brøndbydreng, født og opvokset i den blå-gule kommune, men det var med Avarta som springbræt, han fik kontrakt i Brøndby IF i 2007 og debuterede under Tom Køhlert i Superligaen.
44 U-landskampe
De næste par år etablerede den lyshårede back/midtbanespiller sig som en lovende figur i BIF, og der var da også stor opmærksomhed omkring ham, hvad angår de danske ungdomslandshold. Faktisk nåede Wass at spille hele 44 officielle U-landskampe for de forskellige eliteårgange.
I 2011 debuterede han på A-landsholdet i en testkamp mod England i Parken (1-2) og samme år afrundedes den lange æra på ungdomslandsholdene med den desværre noget skuffende indsats ved U-21 EM på hjemmebane i Aalborg, hvor danskerne tabte til Island i den afgørende puljekamp.
Året efter figurerede Daniel på den centrale midtbane for Danmark i et par VM-kvalifikationsopgør mod Tjekkiet og Bulgarien, og på det tidspunkt kom der for alvor gang i en lang og spændende udlandskarriere. Den startede meget mærkeligt.
Fransk/spansk succes
BIF solgte Wass til Benfica, men trods en 5-årig kontrakt nåede han aldrig at spille en kamp for portugiserne. I stedet blev han udlejet til franske Evian, der på det tidspunkt lagde stadion og mineralvand til en danskerkoloni, bestående af Stephan Andersen, Thomas Kahlenberg og Christian Poulsen. Wass blev skiftet lidt rundt på forskellige pladser, men gjorde det så stærkt, at franskmændene købte ham fri af Benfica i sommeren 2012.
I 2015 blev han købt af spanske Celta Vigo for små 25 millioner kroner, og den spanske liga var et godt match for Wass, der udviklede gode evner som frisparksskytte og var med til at spille nogle særdeles succesrige sæsoner i Celta. Det banede vejen for en kanontransfer til Valencia i 2018.
På Mestalla tog Wass skridtet op på øverste hylde i spansk fodbold (i alt fald laget lige under de tre bedste) og fik prøvet evnerne af i Europa Ligaen og i Champions League. I 2019 vandt han karrierens eneste trofæ, den spanske pokalturnering – Copa den Rey – med en imponerende 2-1-sejr over FC Barcelona i finalen. Wass spillede på sin favoritposition som højre back over for Phillipe Coutinho og Lionel Messi.
Paradoksalt nok faldt de spanske succeser sammen med en næsten treårig pause fra landsholdet. Åge Hareide reagerede negativt på nogle afbud, på tidspunkter hvor Wass, efter eget udsagn, følte sig udbrændt. Han fik først comeback i sommeren 2019, med en indskiftning i 5-1-sejren i EM-kvalifikationsopgøret mod Georgien i Parken.
Det er nok fair at påstå, at Wass indtil da ikke havde formået at etablere sig som fast mand på landsholdet. På det tidspunkt var han noteret for 17 landskampe, heraf 7 som indskifter. Det manglende gennembrud i rød-hvidt stod i kontrast til Wass’ bemærkelsesværdige fremgang på klubplan. Men det ændrede sig fuldkommen da Kasper Hjulmand tog over i 2020.
Den nye landstræner havde fidus til backparret Wass/Mæhle, og det blev en vigtig del af opskriften på EM-succesen i 2021.
Blev sat af i Qatar
I efteråret 21 scorede Daniel sit eneste landskampmål i 44 landsholdsoptrædener (præcis samme tal som på U-landsholdene), med en meget vigtig scoring i 2-0-sejren i Parken over Skotland. Men ved VM-slutrunden i Qatar sad Wass kun på bænken i de tre frygtelige kampe i indledende pulje. Wass udtalte selv bagefter, at han oplevede Hjulmand som vægelsindet og usikker. Trods forsikringer om en startplads i den afgørende kamp mod Australien, hvor Danmark kollapsede totalt, foretrak landstræneren Rasmus Nissen Kristensen på pladsen som højre back. I bogen ”Bolden og Basen” åbner Wass op for sin skuffelse over at blive vraget. Han betegner i øvrigt selv bogens tilblivelse (i samarbejde med Gitte Søby) som en ”terapeutisk proces”.
Efter et klubskifte til storklubben Atlético Madrid, hvilket ikke blev nogen succes, vendte Wass hjem til Brøndby i august 2022. På Vestegnen har der indimellem været turbulens omkring ham i forhold til skiftende trænere, ligesom han har måttet kompensere den efterhånden manglende hurtighed med momentvis hårdt spil.
I 2025 annoncerede han, at sæsonen 25-26 ville blive hans sidste, men det har han siden fortrudt. Det forlyder, at han forbereder sig på en fremtidig trænerkarriere med diverse DBU-kurser.
