Denne artikel omhandler en lidt anderledes fodboldhelt, hvis historie på mange måder adskiller sig fra de gængse episke fortællinger om trofævindende, storspillende, stormende populære superstars i engelsk fodbold. Det er en historie om en alkohol- og festkultur i britisk fodbold, der i årtier var fremherskende, og som ødelagde mange aktørers potentiale. 

Dagens fødselar er Victor Kasule aka “Vodka Vic”.

Partyløve i Glasgow

Vic var Glagowegan, født i 1957 (altså på denne dag), og hans ophav var en skotsk mor der var lærer, og en ugandisk far der var professor i zoologi. Med den baggrund kunne man jo godt foranlediges til at tro at Vic ville gå den akademiske vej, men det gjorde han ikke. Han var rastløs og rodløs, og hans største passioner var fodbold, damer, hurtige biler og fester. Ikke nødvendigvis i den nævnte prioriteringsrækkefølge.

Kasule fik en kontrakt i 1982 i Albion Rovers, der spillede i den skotske 3. division, og her imponerede han straks med sit lynhurtige løb med og uden bold, glimrende dribleteknik og gennembrudsstyrke, og det viste sig at knægten havde en sand kanon i højrefoden. 

Som en af de første farvede spillere i skotsk fodbold måtte Viv tage imod en endeløs mængde af verbale modbydeligheder fra tilskuerlægterne, men hos The Wee Rovers på hjemmebanen Cliftonhill blev han enormt populær. Det var han også hos det smukke køn. Vic markerede sig hurtigt som en rigtig partyløve, der huserede med stor dedikation i Glasgows natteliv på pubber og klubber, hvor han gav den hele armen og formelig væltede sig i kvindeligt selskab. Tilnavnet “Vodka Vic” kom ikke ud af ingenting…

Som 21-årig blev Kasule solgt til Meadowbank Thistle, der betalte rekordsummen 28000£ for den farverige wing. Her blev Vic hurtigt en fan-favorit, og han hjalp Meadowbank til en oprykning til skotsk fodbolds næstbedste række. Det forekom oplagt, at Vic måtte fortsætte sin fodboldmæssige fremgang med en karriere syd for grænsen, og der var da også adskillige engelske klubber der viste interesse. Det endte med en transfer til Shrewsbury Town i 1986.

Vodka Vic rystede Shrewsbury i sin grundvold

Manager Ian McNeill mente jo formentlig at han – for 35000£ – havde scoret en spiller med et enormt talentpotentiale og ikke mindst en økonomisk guldgrube. Hvis Kasule spillede tilnærmelsesvis lige så godt som han havde gjort i Skotland, så var han et oplagt emne for et lukrativt videresalg.

Shrewsbury er ikke umiddelbart nogen specielt “festlig” by. Antallet af pubber og natklubber er diminutivt, men Kasule blev snart stamgæst på dem alle. Desuden er der en motorvej til Wolverhampton, hvis diskoteker snart lærte “Vodka Vic” at kende.

Ian McNeill burde måske have lugtet lunten, for da Vic ankom fra det skotske, medbragte han kun en håndtaske med hans bedste skjorter og bukser, men intet fodboldudstyr. Således levede den unge mand ganske spartansk i sin nye lejlighed. Alle hans penge gik til sprut og festligheder.

I Shrewsbury slog Vic følgeskab med en skotsk klan på 4-5 spillere, bl.a. den senere Liverpoolspiller Alan Irvine. Det var en giftig cocktail. De tørstige skotter levede nærmest et dobbeltliv, og var snu nok til at foranstalte en slags improviseret “vagtsystem”, hvor de på skift kunne varsko hinanden når klubofficials trawlede byens pubber igennem for at genne spillerne hjem i seng. Shrewsbury var ikke mere en soveby…

På grønsværen vandt Vic tilhængernes hjerter med sit sublime spil, men alkoholindtaget begyndte at gøre et mærkbart indhug i kampformen. Desuden blev Kasule ramt af en række skader, der dog ikke forhindrede ham i at gøre dansegulvene usikre på diverse natklubber.

Højdepunkterne var fejringerne af scoringer, hvor Vic lavede sine legendariske kraftspring, hvorved han desværre brækkede en tå efter et fantastisk mål på et kanonskud fra 35 meter i et opgør mod Leeds.

Det absolutte lavpunkt var da Kasule totalsmadrede holdkammeraten John McGinlays bil, som Vic havde lånt uden sin anførers tilladelse, og derefter kørt alt for stærkt og alt for spirituspåvirket. Ingen kom lykkeligvis noget til, men Kasule blev naturligvis arresteret, og forholdet til manager og medspillere blev efterhånden ret så anstrengt. Senere har Vic udtalt, at “Shrewsbury var en rar familieklub. Vi gjorde vores bedste for at ødelægge den”.

Ramte bunden

I 1989 fik den hårdtprøvede Ian McNeill nok, og solgte Kasule til skotske Hamilton Academicals. På det tidspunkt var Vodka Vics privatliv så ensporet, at fodboldkarrieren ikke længere kunne reddes. Mellem træninger og kampe stak han af til fester i Shrewsbury, men politiet anholdt ham for slagsmål på en pub, og Hamilton fyrede den uregerlige spiller. Vic fortsatte karrieren med korte ophold i Finland, Nordirland og Malta, men som 29-årig gav kroppen op og støvlerne røg på hylden.

Vic førte herefter en ret kummerlig tilværelse, og politiet slog endnu en gang ned på ham i 2013. Det var dog på en noget aparte facon. Mens Vic sad og drak på pubben The Clutha i Glasgow, styrtede en politihelikopter med fuld kraft ned i bygningen. 6 mennesker omkom i den tragiske ulykke, men Vic slap uskadt.

I de senere år har Kasule fået rettet op på sit liv. Der er kommet styr på alkoholismen, og i dag arbejder han med udsatte børn som fodboldcoach i Glasgows kommune. Vodka Vic er nu bare Vic.