Liverpool forhandler med drømmespiller
Transferplanerne i Liverpool denne sommer drejer sig om særligt ét navn, der fylder mere end de fleste på Anfield.
Navnet er Yan Diomandé.
Ifølge Ben Jacobs fra GiveMeSport ser Merseyside-klubben RB Leipzig-profilen som en drømmesigning til Arne Slots nye projekt. Samtidig meddeler transferguruen i form af Fabrizio Romano, at forhandlinger allerede er i fuld gang.
Interessen har været konkret gennem længere tid, da Mohamed Salahs afsked har været varslet i et stykke tid.
Den 19-årige kantspiller vurderes som en ideel profil til Liverpools offensive system, fordi han kan dække begge fløje og samtidig bidrage med fart, gennembrudskraft og mål.
Internt i klubben mener man, at ivorianske Diomande har potentialet til at blive en central figur i tiden efter den egyptiske klublegende.
Læs den vilde historie: Ydmygede Danmark – nu lander han på officiel pengeseddel
Liverpool nærmer sig første sommersigning
The Reds er dog langt fra alene i jagten. Både PSG og Manchester United følger situationen tæt, mens Leipzig fortsat håber på at forlænge talentets kontrakt. Den tyske klub er samtidig villig til at sælge, hvis det rette bud kommer på bordet.
Prisen kan dog blive afgørende. Leipzig forlanger angiveligt omkring 100 millioner euro for stjerneskuddet (godt og vel 750 millioner kroner), hvilket vil gøre ham til en af de dyreste handler i Liverpools historie, hvis aftalen gennemføres denne sommer.
Manchester City ansætter en ny cheftræner, der både får en længere kontrakt og en helt særlig rolle. Læs mere lige her.



















