Skotske Alexander Matthew (Matt) Busby er ofte – med stor ret – blevet kaldt Manchester Uniteds Fader. 

I sin aktive karriere spillede han, spøjst nok, primært for Uniteds ærkerivaler, Manchester City.

Busby blev manager efter 2. Verdenskrig, og han byggede metodisk og dygtigt en moderne, succesrig storklub. Man Utd sluttede som nummer 2 i 1. division tre år i træk i Busbys tre første sæsoner.

I 1948 havde han desuden æren af at coache det britiske olympiske landshold på hjemmebane. Storbritannien blev nummer 4 i turneringen, efter nederlag mod Danmark i OL-bronzekampen (5-3).

I 1952, 56 og 57 førte Busby De Røde Djævle til det engelske mesterskab, og året efter så United ud til at kunne gå hele vejen i Europa Cup turneringen for mesterhold – som det første engelske klubhold i historien – da tragedien ramte.

Fra tragedie til globalt brand

Der er visse begivenheder i fodboldhistorien, der rummer så megen menneskelig tragedie at det næsten trodser enhver forstand. 

I England, og særligt Manchester, vil Münchenkatastrofen i februar 1958 altid stå som en af de værste.

Det succesrige ”Busby-babe” mandskab, der to gange i træk havde vundet det engelske mesterskab, og netop havde spillet sig i semifinalen i Europa Cup turneringen for mesterhold, blev tragisk decimeret i München Riem Lufthavn. 

Sne og slud på startbanen umuliggjorde take-off, og transportflyet med 44 personer og hele Manchester Uniteds verdensklassehold, forulykkede på dramatisk vis. Flyet brasede ind i et hegn og rev den ene vinge af i et sammenstød med et hus. Derefter pløjede det direkte ind i et skur med et benzinlager, hvilket forårsagede en eksplosionsbrand.

20 passagerer døde på stedet, og tre døde af kvæstelser, heriblandt andenpiloten. Flere fik desuden meget alvorlige skader. 

Målmanden Harry Gregg blev tragediens helt og lyspunkt, idet han reddede flere personer ud af det brændende vrag, blandt andre den unge superstar in spe, Bobby Charlton.

Men 8 spillere (foruden 3 fra trænerstaben) omkom: Geoff Bent, Roger Byrne, Eddie Colman, Duncan Edwards (der døde af kvæstelser på hospitalet), Mark Jones, David Pegg, Tommy Taylor samt Billy Whelan. Duncan Edwards regnedes dengang for det største talent, engelsk fodbold nogensinde havde produceret. Han ringede hjem til sin kæreste fra lufthavnen kort inden take-off, uvidende om de fatale konsekvenser der ville ramme kort efter. 

Matt Busby overlevede og kom sig efter voldsomme kvæstelser, mens to af spillerne, Jackie Blanchflower og Johnny Berry, aldrig kom til at spille fodbold igen. Også journalisterne Frank Swift (tidligere verdensklassekeeper) og Donny Davies blev dræbt. 

De vesttyske myndigheder lagde i første omgang ansvaret på piloten, James Thain, men senere undersøgelser fastslog, at Thain var uden skyld. 

Skæbnen ville imidlertid, at tragedien blev afsættet til en ny æra. Matt Busby kom sig og byggede nye, succesfulde generationer på Old Trafford. Som en fugl Fønix genrejste Busby Manchester United til at være en enorm magtfaktor i både engelsk og europæisk fodbold, i dag måske klodens populæreste klub.

Artiklen fortsætter efter billedet.

 

Genrejsning

Den brillante skotske ”gaffer” formede et nyt formidabelt mandskab af et kuld talentfulde spillere, de såkaldte ”Busby-Babes”, der på forbløffende kort tid førte United tilbage til toppen af engelsk fodbold. Et hold der manifesterede klubbens globale popularitet, og var de første i England til at vinde den fornemste europæiske turnering (10 år efter München).

Busbys pointsnit er imponerende. Sejrsprocenten ligger på 50,45, mens snittet er 1,22 point for 1141 kampe mellem 1945 og 1969 (der var et kort comeback i 1971). Han blev engelsk mester i alt 5 gange og vandt FA Cuppen 2 gange. 

Ud over at have gigantisk sportslig betydning for Manchester United, var Matt Busby også manden bag en række nyskabende innovationer, som for eksempel klubbens logo og dens tilnavn; De Røde Djævle. 

Han gik bort i 1994.