Født på denne dag i 1955.

Når man taler om den store Europa Cup finale i 1978, hvor Liverpool slog Club Brugge med 1-0 og tog pokalen med de store øren, så står danske Birger Jensen tydeligt i hukommelsen.

Men der var jo faktisk hele to danske landsholdsspillere med i det opgør.

”Den anden” var offensivspilleren Jan Johnsen Sørensen, der såmænd gjorde en rigtig pæn figur ved den omtalte lejlighed, og var en af belgiernes bedste.

”Største talent i mange år”

Jan Sørensen fik sit gennembrud som seniorspiller i Glostrup IC, der midt i 1970’erne så ud til at blive den københavnske Vestegns bud på en fremtidig topklub, umiddelbart inden Brøndby IF kom ”på banen” for alvor.

I 1977 skiftede Sørensen til Frem, hvor han meget hurtigt fik gjort sig bemærket ved at blande sig højlydt i taktikmøderne. Han stak ikke sit lys under en skæppe.

Til gengæld imponerede han med sublim teknik og overblik. I januar debuterede han i A-landsholdssammenhæng på DBU’s tur til Vestafrika.

Der var lidt diskussion om hvorvidt Sørensen skulle noteres som Glostrup IC’s – i så fald – første A-landsholdsspiller, men han var skiftet til Frem kort forinden.

Turen til Vestafrika blev ret så kuriøs. Banerne var knoldede og der lå skarpe slagger og endda glasskår rundt omkring. Det eneste der manglede, var græs.

Den gamle kæmpe Ole Madsen var med som Tuborgs repræsentant, og sørgede for både kolde øller i den stegende hede, og sponsor t-shirts til de tilstedeværende ledere – hvilket ganske vist var i strid med DBU’s strenge amatørkodeks, men der var jo langt hjem til Danmark…

Spillerne nød sol og strand, men Næstveds John Povelsen var nær druknet i en pludselig understrøm. Henning Munk Jensen reagerede heldigvis snarrådigt, og reddede Povelsen med en hurtig livredder-indgriben.

Efter debuten – og en scoring – mod Gambia, skrev Knud Lundberg i Aktuelt: ”Største talent i mange år. Alle venter at Jan Sørensen fra Frem bliver en stjernespiller af format”.

Det blev også kun til en enkelt sæson i Boldklubben Frem, for udlandet kaldte på det tekniske stortalent.

Uønsket på landsholdet

Hamburger SV var meldt interesseret, men det blev FC Brugge der løb med Sørensen. I den belgiske by, hvor vrede borgere slog tronprætendenten Karl den Danske ihjel i katedralen omkring 1100, blev den driblestærke tekniker en massiv succes. 156 kampe og 50 mål og to belgiske mesterskaber taler sit tydelige sprog.

Hos Sepp Piontek havde Jan Sørensen imidlertid ikke nogen stor stjerne. Det blev kun til tre landskampe under Piontek, heriblandt den overraskende sejr i Cadiz over Spanien i 1979. I alt fik han 11 A-landskampe og scorede 3 mål.

I 1982 besøgte alt om Sport Jan Sørensen og Birger Jensen i Brugge, og det kom der en interessant artikel ud af, under overskriften ”Hvorfor fanden er vi ikke på landsholdet”?

Både Birger og Jan Sørensen erkendte i artiklen, at forholdet til Sepp ikke var det bedste, og der blev da heller ikke flere optrædener i rød-hvidt til nogen af dem. På en måde kan man sige, at Sørensen forsvandt ud af billedet i medierne og manges bevidsthed, og det var synd, for talentet berettigede til mere.

Blev han uskyldigt ”revet med” i Pionteks modvilje mod Birger Jensen, eller fandt tyskeren Sørensens åbenmundede facon uforenelig med disciplinen på landsholdet?

Svaret må stå hen i det uvisse. Man må blot konstatere, at Jan var et stort navn i Belgien (og siden Holland), men mere eller mindre glemt herhjemme.

I 1983 skiftede Jan til hollandsk fodbold, og satte et ganske stærkt aftryk de næste 4½ år for Twente, Feyenoord, Excelsior og Ajax. Nu i en mere central position som spilfordeler. Karrieren blev rundet af i Portugal hos Portimonense.

Jan Sørensen forsøgte sig siden som manager i Wallsall og Hvidovre, men uden den helt store succes.

Han var i mange år bosat i England. I februar 2024 døde han, 68 år gammel.

Læs også: Stor FCK-nyhed kort før pokalfinalen