Tottenham-stjerne vil til Liverpool
Det er ikke ofte, at Tottenham og Liverpool handler internt, men det kan der snart blive lavet om på.
Fremtiden for Spurs’ hurtige forsvarsspiller Micky van de Ven er blevet et varmt samtaleemne efter en sæson fyldt med uro både på og uden for banen.
Klubben fra det nordlige London har kæmpet sportsligt, hvor de kan ende med at rykke ud af Premier League. De fik dog hevet første sejr hjem i år, da de slog Wolverhampton lørdag, men det ændrer ikke på, at Robert De Zerbis tropper er presset.
Samtidig er der opstået utilfredshed omkring hollænderens lønstruktur, hvilket nu ser ud til at få konsekvenser.
Ifølge flere meldinger har den hollandske landsholdsspiller valgt at afvise en ny kontrakt, da han ønsker en løn, der afspejler hans betydning for holdet og matcher de største profiler i truppen. Det har sat gang i spekulationer om et muligt skifte allerede til sommer.
Her er tre bud på en ny cheftræner i Chelsea
Kan være på vej til at forlade Tottenham
Liverpool fremstår som en særdeles attraktiv destination, og meget tyder på, at Van de Ven vil prioritere et skifte dertil, hvis muligheden opstår. Sådan lyder meldingen fra Metro.
Manchester United har også vist interesse og forsøger aktivt at lokke ham til, mens Barcelona ligeledes følger situationen tæt. Blaugrana skulle dog fortrække Alessandro Bastoni fra Inter, som de nærmer sig en aftale med.
Tottenham står samtidig i en alvorlig situation, hvor nedrykning kan koste enorme indtægter. Et salg af nøglespillere virker derfor sandsynligt.
Der var to danske klubber, der repræsenterede Danmark i Europa i denne sæson. Nu er det kommet frem, hvor meget F.C. København og FC Midtjylland har tjent efter deres respektive europæiske kampagner.
Guld-mareridt i Aarhus: AGF i frit fald før skæbnekamp


















