Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afviser United: Micky van de Ven foretrækker Liverpool-skifte

23.04.2026 Kl. 17:26

Fremtiden for Tottenhams lynhurtige stopper, Micky van de Ven, hænger i en tynd tråd.

Efter en turbulent sæson præget af sportslig krise og lønmæssig utilfredshed, peger pilen nu mod et sommerskifte.

Ifølge journalisten Ben Jacobs fra GiveMeSport har den 24-årige hollænder angiveligt afvist en kontraktforlængelse, da han ønsker en hyre, der matcher holdets øvrige profiler.

Særligt Liverpool ligner en seriøs destination for Spurs-stjernen.

Skulle Merseyside-klubben melde sig alvorligt banen, forventes Micky van de Ven at foretrække Anfield frem for Manchester United, der ellers har igangsat en charmeoffensiv med henblik på at hente den tidligere Wolfsburg-stopper. Også FC Barcelona holder øje med situationen.

Frank Lampard til Chelsea? Nu bryder han tavsheden

Kan blive tvunget til Micky van de Ven-salg

Spurs kan blive tvunget til et massivt udsalg denne sommer.

Klubben risikerer en historisk nedrykning, som ifølge BBC kan koste op mod 2,2 milliarder kroner i tabte tv- og kommercielle indtægter.

Mens Cristian Romero allerede forventes solgt, kan Van de Vens exit blive det endelige nådestød for en klub i frit fald.

Hvis Tottenham mirakuløst overlever i Premier League, vil ledelsen kæmpe for at beholde hollænderen med en forbedret kontrakt.

Men med den nuværende uro og spillerens ønske om at komme videre, ligner sommeren et uundgåeligt skæringspunkt for den hollandske landsholdsspiller.

Nu er det kommet frem, at Manchester City vil købe én af Chelseas største stjerner denne sommer. Læs hele historien lige her.

Tre bud på en ny cheftræner i Chelsea

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce