Hendrik Johannes Cruyff havde en vanskelig barndom og opvækst i Amsterdam. Han mistede tidligt sin far og familien sad hårdt i det økonomisk. Knægten havde svært ved at koncentrere sig i skolen og brændte kun for fodbold. 

Som 10-årig blev han medlem af Ajax, der dengang havde et benhårdt træningsmiljø, men også var stærkt influeret af nogle meget markante og innovative trænerpersonligheder. Det var Vic Buckingham og Rinus Michels. 

Engelske Buckingham lagde det taktiske grundlag for det systematiske ”totalfodbold”, og ”Generalen” Michels videreudviklede denne nyskabende tilgang.  

Systematisk forvirring

Når man ser footage fra Ajax’ storhedstid i 1970’erne, eller det hollandske landshold ved VM-slutrunden i 1974, er det vanskeligt ikke at blive imponeret og bjergtaget af den konstante rotation og ekstreme fleksibilitet i spillernes bevægelsesmønstre. I princippet byttedes der konstant positioner, hvilket gjorde spillet levende, overraskende og kolossalt vanskeligt for modstanderne at gennemskue. Et modtræk med fx mandsopdækning var på forhånd dødsdømt. At aktørerne selv kunne hitte ud af de mange indbyrdes aftaler der var nødvendige for at undgå kaos, er i sig selv et kunststykke. 

Boldbesiddelse/possession var afgjort grundingrediensen og opskriften på hollændernes offensive boldomgang. Men formålet var ikke at ”varme kuglen” med langsommelig boldmassage, men konstant at bringe modstanderen i ubalance med kreative positioneringer og hurtige pasninger. 

Defensivt havde Rinus Michels den filosofi, at modstanderne skulle presses højt oppe på banen. Han systematiserede det kollektive pres, og opfandt dermed dét som vi i dag vil kalde ”overfaldsfodbold”. Især det hidsige genpres ved boldtab var et essentielt greb. Forsvaret organiseredes med en høj linje og en fræk offsidetaktik. 

Cruyff befandt sig som en fisk i vandet i dette originale og kreative set up, og blev en slags ledende ”kaospilot” i det taktiske nybrud. Med sin fuldendte teknik og de sublime afleveringer blev han Ajax’ store centrale lederskikkelse, og Michels’ forlængede arm på banen. Med en majestætisk, rank stil indtog han grønsværen og dirigerede med stor autoritet via en unik evne til at ”scanne” og forudse spillet med radaragtigt overblik. 

Forholdet til træner og medspillere var dog langt fra uproblematisk. Cruyff var fra en tidlig alder stærkt bevidst om sine egne kvaliteter og forlangte særbehandling. Desuden havde han en overvældende trang til at belære andre i ét væk, hvilket mange fandt stærkt anstrengende. 

Et væld af triumfer

Resultaterne var imidlertid overbevisende. Totalfodbolden gik sin sejrsgang. 6 hollandske mesterskaber og 4 pokaltriumfer med Ajax kronedes med Europa Cup trofæerne tre år i træk; 1971, 72 og 73. 

Først slog ”Gudesønnerne”, med Cruyff, Johan Neeskens, Arie Haan og Piet Keizer Panathinaikos med 2-0 i finalen på Wembley i 1971. Året efter blev det 2-0 over Inter med Johan Cruyff som banens store maestro. Og i 1973 fuldendte Ajax det europæiske hattrick med en 1-0-sejr over Juventus på et mål af Johnny Rep. 

Cruyff fik debut på landsholdet tilbage i 1966, men han stod kun en enkelt gang over for et dansk landshold. Det blev ikke nogen rar oplevelse for ”Den Flyvende Hollænder”. 

Pinligt nederlag i København

I landskampen i København i oktober 1967 kom ”Oranje” med Johan Cruyff, Wim Suurbier, Wim Jansen, Rinus Israël og wingen Piet Keizer, foruden den rutinerede måljæger Henk Groot. Holdet havde høj klasse og kæmpe potentiale. I det hele taget udstrålede nederlænderne enorm optimisme og tiltro, og EM-kvalifikationskampen mod danskerne blev anset for at være en formssag. 

Men det blev hjemmeholdet der tog taktstokken. Kresten Bjerre bragte danskerne foran på straffespark, og i anden halvleg udbyggede først Tom Søndergaard og derefter (atter) Bjerre føringen. Hollænderne var tydeligt frustrerede og kastede alt frem for at undgå fiaskoen. Det gav to mål i slutfasen, men den danske sejr blev sikret med en fysisk og defensiv kraftanstrengelse til slut.

I den hollandske presse så man med stor alvor på nederlaget, der blev anset for at være et kraftigt tilbageslag for det nye spilkoncept, og overskrifterne gik på ”værste landskamp nogensinde af Oranje” og den slags.

Nederlaget betød, at Holland måtte vinke farvel til EM, men det standsede dog ikke på sigt tulipanlandets internationale sejrsmarch. 

Kaotisk slutrunde og pusterum i USA

I 1973 drog Cruyff til FC Barcelona, hvor han blev genforenet med Rinus Michels og opnåede status som en slags catalonsk frihedssymbol. Barca blev spansk mester i 1974, men forholdet mellem de to hollandske alfahanner var noget ambivalent. Cruyff havde sine egne ideer og den basale holdning, at Michels var for struktureret og metodisk. Han gik ind for en fodboldfilosofi der var mere intuitiv og impulsiv. Men trods diverse diskurser udviklede de tilsammen en stærk synergi. Det var således oplagt, at Michels og Cruyff i fællesskab skulle lede Hollands VM-kampagne i Vesttyskland i 1974. 

Slutrunden fik et lettere kaotisk forløb for hollænderne. Det stod hurtigt klart, at der var mange egoer at holde styr på i Oranjes trup. Uden for banen var der nærmest borgerkrigstilstande stjernerne imellem, men på grønsværen lykkedes det alligevel at skabe en velfungerende enhed med Cruyff som den bærende stjerne. Holland var VM’s bedste hold, men det blev alligevel VM-værterne der vandt finalen i München. 

Elegantieren havde da vundet Ballon d’Or tre gange, og en vis mæthed ovenpå de mange triumfer indfandt sig nok. Presset fra omgivelserne var også enormt, og det blev ikke mindre af de konstante magtkampe med andre stærke personligheder på klub- og landshold. Efter en Copa del Rey triumf med Barcelona i 1978 kvittede Cruyff europæisk fodbold for en tid og fandt et tiltrængt pusterum i den nordamerikanske liga og Los Angeles Aztecs. Til det hollandske fodboldpublikums store fortvivlelse droppede han VM i Argentina – angiveligt i protest mod den stedlige militærjunta. Samlet blev det kun til 48 landskampe (33 mål), hvilket kunne have været langt flere, for da han vendte hjem til Amsterdam i 1981, havde han stadig verdensklasse. 

Med Ajax lagde han yderligere to mesterskaber og en pokaltriumf til trofæsamlingen, inden han sluttede som aktiv med The Double i Feyenoord i 1984.

Dream Team

Med over i trænergerningen tog han inspirationen fra læremestrene Vic Buckingham og Rinus Michels, og udviklede sin egen variant af boldbesiddende, tempofyldt teknisk shortpassing fodbold, med stor fleksibilitet i spillernes indbyrdes løbemønstre og organisk og dynamisk organisation. Det blev straks en kæmpe succes i Ajax, og siden skabte han et sandt Dream Team i FC Barcelona. 

Som han selv havde været Michels’ højre hånd, valgte han Michael Laudrup som sin strateg og playmaker i Barca, Det blev en enestående succesrig synergi, med 4 spanske mesterskaber og 2 europæiske triumfer, inden Michael fik nok af Cruyffs dominerende facon og foretog det forbudte skifte til Real Madrid. 

Johan Cruyff sluttede trænerkarrieren i 1996 og havde i en årrække jobs som teknisk rådgiver i forskellige klubber og som tv-ekspert. 

Livet igennem gik han med en indre angst for at dø tidligt ligesom sin far. Han blev da også kun 68 år. Den Flyvende Hollænder gik bort i 2016.