Ud af det blå: Arne Slot tryller ny angriber frem
Liverpool tørner sammen med Crystal Palace lørdag eftermiddag i Premier League, hvor én ny spiller kan få debut for klubben.
The Reds befinder sig i en gunstig situation i forhold til at sikre en top fem-placering i den bedste engelske række, hvilket vi give adgang til Champions League i næste sæson.
Der er i skrivende stund fem point ned til Brighton på sjettepladsen, men The Seagulls har spillet en kamp mere.
Hvis og såfremt, at Merseyside-klubben hiver femtepladsen hjem, så skulle Arne Slot angiveligt få lov til at fortsætte efter sommerferien.
Det er på trods af, at de forsvarende engelske mestre ikke har været i nærheden af titlen hele sæsonen, mens de er færdige i alle andre turneringer. Herunder Champions League, FA Cuppen og Carabao Cuppen.
Thomas Frank lander nyt Premier League-job
Ny angriber skal hjælpe Liverpool
Nu meddeler Jack Lusby fra FourFourTwo, at Arne Slot kan hive en angriberkanin op af hatten til weekendens kamp på Anfield.
– Den 18-årige angriber Will Wright trænede med Liverpools førstehold forud for kampen mod Crystal Palace.
– Han kan komme i betragtning til truppen efter Hugo Ekitikes skade. 4 mål og 5 oplæg i sine seneste 10 kampe for U21-holdet, lyder meldingen således.
Der er kick-off klokken 16.00 i den røde del af Beatles-byen.
Nu er Chelsea atter på trænerjagt efter fyringen af Liam Rosenior. Her er tre bud på en ny cheftræner.
Alisson på vej til storklub: Liverpool i dialog om vild byttehandel


















