
Frank Lampard imponeret af Brøndby-stjerne - nu kommer dommen
Luis Binks forlod Coventry i sommeren 2025 til fordel for Brøndby IF. Nu får den engelske forsvarsspiller store ord med på vejen fra sin tidligere manager, Chelsea-legenden Frank Lampard.
Binks nåede at arbejde under Lampard i Coventry, inden skiftet til dansk fodbold blev en realitet.
I et nyt interview med Viaplay gør Lampard det klart, at han fortsat har stor respekt for den 24-årige forsvarsspiller, både på og uden for banen.
– Han er en rigtig god spiller, og han skiftede væk, fordi vi på det tidspunkt havde stabilitet i midterforsvaret med spillere, som spillede på hans position.
Lampard fremhæver, at Binks selv ønskede at få mere regelmæssig spilletid, og at han traf et modigt valg ved at forlade England.
– Jeg respekterede, at han ville spille regelmæssigt. Jeg respekterede også, at den nemme løsning ville være at blive i England, men han ville flytte og prøve et andet land, en anden kultur og en anden fodboldliga.
Selvom Binks skiftede Coventry ud med Brøndby, har han ifølge Lampard stadig et stærkt forhold til sin tidligere klub.
-Han er stadig meget populær i omklædningsrummet i Coventry. Han har mange venner i klubben. Jeg er meget glad for at se ham klare sig godt, siger Lampard.
Binks: Lampard var mit idol
Binks reagerede i samme Viaplay-interview på Lampards rosende ord, og Brøndby-spilleren lægger ikke skjul på, at udtalelserne betyder noget særligt.
For Lampard var ikke bare hans tidligere manager. Som barn var Chelsea-legenden et af Binks’ store fodboldidoler.
– Det taler for sig selv. At høre ordene komme fra ham – han var et idol for mig som barn.
Artiklen fortsætter efter billedet.

– Ham og Gerrard var nok mine to favoritspillere. At have arbejdet sammen med ham var en fantastisk oplevelse, fordi den måde, han ser fodbold på, er fantastisk, givet hvem han har arbejdet med og spillet sammen med.
Binks understreger, at han forlod Coventry på gode vilkår, og at der ikke ligger nogen dårlige følelser bag skiftet.
– At høre de ord komme fra ham er en dejlig følelse, fordi som han sagde, forlod vi hinanden på gode vilkår. Der er ingen dårlige følelser.
– Jeg ønsker ham alt det bedste, og at høre disse ord gør mig stolt, når de kommer fra en mand som ham.
Christian Nørgaard får opsigtsvækkende dom efter skiftet til Everton



















