Han vil væk nu: Julian Álvarez har udpeget sin næste destination
Mens Arsenal kæmper en indædt kamp for at holde Manchester City bag sig i Premier League, foregår der lige nu et mindst lige så dramatisk spil bag kulisserne. The Gunners topper tabellen med seks point ned til de forsvarende mestre, men trods forspringet har de seneste særdeles svage præstationer skabt panderynker i London.
Løsningen på fremtidens angrebsproblemer ser dog ud til at være fundet i Madrid.
Beslutningen er taget: Álvarez vil væk
Fra spansk presse lyder der, ifølge Football 365, nu meldinger, der sender chokbølger gennem transfermarkedet. Den argentinske verdensmester Julian Álvarez har angiveligt besluttet sig for at forlade Atlético Madrid allerede denne sommer.
Trods en imponerende sæson med 18 scoringer og otte oplæg har angriberen indset, at hans fremtid ligger et andet sted. Og her peger alle pile i én retning: London. Arsenal beskrives nu som den “mest sandsynlige destination” for den målfarlige argentiner, der tidligere har fejret triumfer under City-rivalernes system.
En afskedssalut i omklædningsrummet?
Timingen kunne ikke være mere symbolsk. Den 18. april står Álvarez over for sin måske sidste store bedrift i den spanske hovedstad, når Atlético Madrid møder Real Sociedad i Copa del Rey-finalen.
Rygterne i Spanien går på, at hvis Álvarez kan løfte trofæet på den neutrale arena i Sevilla, vil han bruge øjeblikket i omklædningsrummet til at levere sin officielle afskedssalut til holdkammeraterne. Det vil markere afslutningen på et succesfuldt, men kort kapitel i Spanien og muligvis startskuddet til et nyt eventyr i England.
Vi har ikke set det sidste til Thomas Frank i verdens bedste liga. Ovenpå fyringen i Tottenham er der nu vilde meldinger om en ny chance til den danske succesmanager. Læs mere her.



















