Fabrizio Romano smider bombe: Liverpool indkalder til møde
Liverpool kom tilbage på sporet med sejren over Fulham i Premier League, men cheftræner Arne Slot er fortsat i problemer.
De forsvarende engelske mestre befinder sig i top fem i den bedste engelske række, hvor de kæmper for at sikre en Champions League-billet til næste sæson.
Det står nu krystalklart, at de fem bedste mandskaber vil få adgang til den prestigefyldte turnering, mens flere klubber fortsat er i spil til topplaceringerne. Derfor skal der fortsat findes knofedt frem.
Alligevel er det ikke fryd og gammen på Anfield. Klubben fra Merseyside røg ud på røv og albuer i FA Cuppen til Manchester City, er færdige i Carabao Cuppen og har kniven for struben i Champions League.
Her skal Arne Slot og kompagni vende et truende 2-0-nederlag mod PSG i aften, når den franske storklub gæster Anfield i returopgør i kvartfinalen. Til braget kan én spiller ende med at få en nøglerolle.
I løbet af sæsonen har der været mange meldinger om, at hollænderen ville få sparket. Men så gråmeleret er billedet ingenlunde i Beatles-byen.
Skandale på Old Trafford: Nu melder Premier League ud om Martinez-udvisning
Liverpool træffer stor beslutning
Fabrizio Romano kommer nu med en opdatering på situationen hos The Reds, hvor han maner til besindighed.
– Det, jeg kan fortælle jer, er et virkelig vigtigt punkt om Arne Slot, indleder den italienske transferjournalist på sin YouTube-kanal og supplerer:
– Mine oplysninger er stadig de samme: Ved sæsonens afslutning – ikke i dag, ikke i næste uge, ikke om to uger – men ved sæsonens afslutning vil Liverpool, ledelsen, men også ejerne, altså de vigtige personer i Liverpool, mødes.
– De vil træffe beslutninger om sommerstrategier, spillersalg og også situationen med manageren.
Der var to danske klubber, der repræsenterede Danmark i Europa i denne sæson. Nu er det kommet frem, hvor meget F.C. København og FC Midtjylland har tjent efter deres respektive europæiske kampagner.
















