Den allerførste danske ”landstræner”
Overskriften passer, men er samtidig en tilsnigelse.
I 1900 blev David Mitchell fra Kilmarnock nemlig den første træner der blev tilknyttet til et udvalgt dansk fodboldlandshold. Dette eksisterede ganske vist ikke officielt før 8 år senere, men det udvalgte hold fra DBU udgjorde de facto landsholdet.
Formålet med ansættelsen af Mitchell som coach var at give de bedste danske elitespillere de bedst tænkelige forberedelser – ikke mindst taktisk – til kampene mod de stærke britiske hold der gæstede København i forbindelse med det årlige Idrætsstævne.
Dave Mitchell var ikke en hr. hvem som helst. Han spillede i mere end et tiår for Glasgow Rangers som fløjhalfback. Rangers var den gang helt uden tvivl en af verdens stærkeste klubber. Den professionelle skotske liga blev startet op i 1890-91, og Rangers vandt det første mesterskab. Triumfen blev fulgt op af sejre i Scottish Cup i 1894, 97 og 98, samt endnu et mesterskab i 1899. David Mitchell var stamspiller i hele perioden og opnåede 5 landskampe for Skotland, sammen med England verdens stærkeste nationer på det tidspunkt.
I 1900 skulle det udvalgte danske mandskab møde tidens bedste amatørklub, skotske Queen’s Park fra Glasgow, der i 1898 havde sat voldsomt gang i udviklingen af elitefodbolden på alle niveauer herhjemme, qua et besøg hvor skotterne spillede to venskabskampe mod DBU’s uofficielle landshold. Det sportslige mål fra dansk side var at reducere den klasseforskel der havde været gældende to år før. Det skulle den rutinerede Mitchell hjælpe med at facilitere.
Lærlingestrategi og original fodboldkultur
Det var ikke tilfældigt, at DBU ønskede en skotte som coach for landsholdet. Man forfulgte – ganske visionært – en ”lærlingestrategi”.
Skotsk fodbold repræsenterede på den tid de fineste dyder indenfor spillet. Hvor den engelske fodboldkultur byggede på fysisk kraft og hurtighed, fokuserede skotterne på teknik og pasningsspil. Mange af de bedste professionelle engelske klubber havde en overrepræsentation af skotske spillere, og flere FA Cup vinderhold bestod udelukkende af folk fra nord for Hadrians Mur. I Danmark revolutionerede Queen’s Parks besøg i 1898 fodboldspillet, og de store klubber forsøgte alle at implementere en variation af dét som man med en fælles term kaldte ”de skotske principper”. Den konceptuelle tilgang bestod af short passing langs græsset, med hurtig boldomgang og konstant bevægelse i relativt fleksible løbemønstre. Idealet lagde grundlag for en egentlig og oprindelig dansk fodboldkultur, og for en talentudvikling, der skulle gøre Danmark til en af verdens stærkeste fodboldnationer i 1910’erne.
Mitchell kunne naturligvis ikke hindre, at de forrygende stærke skotter vandt de to planlagte opgør med henholdsvis 8-1 og 6-1, så niveauforskellen var til at tage og føle på. Men man noterede sig alligevel at der var mærkbar sportslig fremgang i forhold til det skotske visit i 1898, og at stillingen ved pausen i kamp nummer to havde været 1-1, inden Queen’s Park strammede grebet.
Prinsen greb kuglen
Publikumsmæssigt var Idrætsstævnet en kæmpe succes. 6000 tilskuere overværede – trods kraftigt regnvejr – kampene på Fælleden, hvor der var opsat en fin kongeloge til prins Christian, den senere Christian X, der var i fin form og på et tidspunkt greb en vildfaren bold under stor tilskuerjubel.
Queen’s Park, der i 1898 havde været de første briter på besøg på det europæiske kontinent, strøede atter om sig med rendyrket inspiration til dansk fodbolds rivende udvikling. Der blev tid til et besøg på Carlsberg, og de skotske spillere glædede sig over, at der var så relativt mange kvinder til de to opvisningskampe. Det var de ikke vant til hjemmefra.
Det årlige københavnske Idrætsstævne lagde navn til det formelle sportslige samarbejde mellem de store klubber; Stævnet.
Træningen af eliteaktørerne under Dave Mitchell blev særdeles vel modtaget. Faktisk så godt, at skotten blev den første af en række britiske trænere der kom til Danmark indenfor det næste tiår. Folk som David Mitchell og Charles Williams spillede en fremtrædende rolle for den sportslige fremgang, og ikke mindst den talentudvikling, der muliggjorde dansk landsholdsfodbolds overvældende succes i årene 1908-20. Mitchell blev træner for flere af de danske topklubber i perioden. Han gik bort i 1948.
