Chokskifte under opsejling: Gigant vil hente Morten Hjulmand nu
Eventyret i Lissabon lakker mod enden for Morten Hjulmand. Efter tre succesfulde år i Sporting CP, hvor han ikke blot vandt det portugisiske mesterskab, men også overtog anførerbindet, står den danske landsholdsstjerne nu over for sit livs største skifte.
Selvom Hjulmands officielle frikøbsklausul lyder på svimlende 600 millioner kroner, er det en hemmelig “gentleman-aftale” bag kulisserne, der nu har fået de engelske storklubber til at spidse blyanten.
Den hemmelige aftale: En rabat på 225 millioner
Som vi på PLBOLD tidligere har beskrevet, har Hjulmand en klar aftale med klubbens præsident, Frederico Varandas. Hvis en europæisk topklub lægger 375 millioner kroner på bordet, vil Sporting ikke stå i vejen for den 26-årige dansker.
Denne “rabat” på 225 millioner kroner har sendt chokbølger gennem Premier League, hvor flere klubber nu ser danskeren som sommerens absolut største røverkøb på den defensive midtbane.
Manchester United fører ræset: Skal han erstatte Casemiro?
Selvom både Liverpool, Tottenham og selveste Manchester City lurer i kulissen, peger alt nu på, at Manchester United fører kapløbet. På Old Trafford er behovet for en ny styrmand akut. Legenden Casemiro har allerede annonceret sit stop, og afløseren Manuel Ugarte har haft svært ved at finde formen, senest eksemplificeret ved mandagens 1-2-nederlag til Leeds hjemme på Old Trafford.
Ifølge mediet Caught Offside ser United-ledelsen Hjulmand som den “ideelle sekser”. De er især imponerede over hans unikke evne til at kombinere rå fysisk styrke med en kølig spilintelligens, der kan kontrollere tempoet i verdens hårdeste liga. Det er en profil, Manchester United har manglet i årevis.
Det er en bemærkelsesværdig detalje, at det var netop Morten Hjulmand, der i sin tid overtog Manuel Ugartes plads i Sporting, da uruguayaneren skiftede til PSG. Nu ser det ud til, at historien kan gentage sig, lot på en endnu større scene. Mens Ugartes stjerne falmer i Manchester, stråler Hjulmands klarere end nogensinde.
Talentspejderne fra Premier League-giganterne får lejlighed til at studere Morten Hjulmand helt tæt på, når Sporting CP onsdag aften gæster Emirates Stadium til returopgøret mod Arsenal i kvartfinalen i Champions League. The Gunners vandt det første opgør på udebane med 1-0.
Samtidig er det kommet frem, at Manchester United har indledt forhandlinger med stjernetræner, og at Michael Carrick derved snart kan være fortid i klubben. Læs mere her.



















