Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Filip Jørgensen trækker store overskrifter

05.03.2026 Kl. 10:13

Det vakte stor opsigt, da Filip Jørgensen figurerede i Chelseas startopstilling til den vitale kamp mod Aston Villa onsdag aften. 

Spanske Robert Sánchez har været det klare førstevalg i denne sæson, og han sad på bænken og var klar til at spille. 

Cheftræner Liam Rosenior havde dog simpelthen bare valgt at satse på danskeren, som ellers har været reserve i denne sæson hos Chelsea. 

Presset på danskeren var derfor stort til udekampen mod Aston Villa, hvor The Blues ikke rigtig kunne tåle at tabe for at holde sig inde i kampen om Champions League-pladserne. 

Filip Jørgensen spillede en god kamp i målet, og han var med til at sikre London-klubben en vigtig udesejr på 4-1. Efterfølgende har han fået masser af rosende ord. 

Filip Jørgensen bliver hyldet

– Jeg så Filip til træning, og nogle gange som træner skal man gå med sin mavefornemmelse. Filip gav os noget andet, og de vil begge kæmpe om pladsen i den resterende del af sæsonen, sagde Liam Rosenior blandt andet efter kampen. 

I videoen øverst i artiklen kan du høre mere om, hvad englænderen udtalte. 

– Chelsea-fans var klar til at komme efter Liam Rosenior for at vrage Robert Sánchez. Filip Jørgensen kom ind og var en nøglefaktor til, at vi rev Aston Villa i stykker. Vi spillede bolden gennem dem med noget smukt fodbold, og det startede med Filips afleveringer i målet, skriver en fankonto. 

Netop spillet med fødderne har været et punkt, hvor den danske landsholdsspiller er blevet fremhævet for at være bedre end Robert Sánchez.

Danske William Osula er blevet historisk i Premier League med sin scoring mod Manchester United.

Seneste nyt

Annonce
Annonce