Jens Jørn Bertelsen: Den anonyme stjerne
Den kun 1,70 meter høje Jens Jørn Haahr Bertelsen, også kaldt “Sjønne”, var en ægte terrier type, der trods sin ringe statur var en effektiv bolderobrer og igangsætter. Han var konstant i bevægelse. Som sådan blev han en uundværlig brik på Sepp Pionteks dynamitlandshold. Sepp foretrak et tremandsforsvar, og spillede som regel kun med 1 wingback. Det gav et overtal på midtbanen, især når Morten Olsen stødte med frem, men det gav også et hul i den side der ikke var dækket af med en back. Knud Lundberg kaldte taktikken den ”skæve falanks”. Her var Sjønnes store arbejdsradius og spilintelligente forudseenhed en meget væsentlig forudsætning for at taktikken kunne hænge sammen.
Han spillede ungdomsårene og de første senior år i Sædding Guldager, inden han som 21-årig rykkede i EfB, hvor han straks kom på klubbens bedste hold.
I perioden 1971-73 samledes en stamme af lokale talenter i EfB såsom Ole Kjær, Kristian Østergaard, Flemming Iversen, Jan Hansen, Erik Broch Petersen m.fl. Efter nogle meget sløje år kom Esbjerg atter på det fodboldmæssige landkort.
Her fik Bertelsen rollen, som han bevarede gennem hele karrieren, som den værdifulde holdspiller. Han var således med til, på rekordtid, at føre klubben tilbage fra 3. division til den bedste række og at konsolidere klubben som 1. divisionshold.
Efter tilbagevenden til den bedste række gik holdet hele vejen til pokalfinalen i 1976. Holbæk blev besejret 2-1, og Jens Jørn Bertelsen blev helt fortjent kåret som finalens pokalfighter.
Pokalsejren i 1976 signalerede en fremgang, som manifesterede sig i bronzemedaljer i 77, sølvmedaljer i 78 og kulminationen med det danske mesterskab i 1979, hvor Esbjerg indhentede et ellers ganske sprudlende KB-mandskab, og endda distancerede københavnerne med hele 6 points. Bertelsen passede perfekt ind i Rudi Strittichs gameplan som det løbe- og slidstærke, allestedsnærværende energibundt. Sæsonen indbragte en helt fortjent anerkendelse af Jens Jørn Bertelsens enorme værdi for sin klub, da han blev kåret til “Årets Fodboldspiller” i Danmark.
Jens Jørn spillede 5 U-landskampe i 1975, og kom i 1976 i betragtning til A-landsholdet under Kurt Nielsen. Han debuterede således i en temmelig kedelig venskabskamp mod Norge i Bergen, der endte 0-0.
Det var dog først, da Sepp Piontek tiltrådte i 1979, at esbjergenseren blev etableret på A-landsholdet.
Da Danmark overraskende vandt 3-1 i Cadiz mod Spanien, scorede Jens Jørn, og her viste landsholdet noget af den klasse, som senere blev kaldt ”Danish Dynamite”.
I foråret 1982 skrev 30-årige Sjønne kontrakt med belgiske RFC Seraing efter 317 førsteholdskampe for EfB. Siden blev det til ophold i FC Rouen i Frankrig og Aarau i Schweiz. Ganske kendetegnende for den anonyme slider, var det ikke storklubber med gyldne kontrakter der stod i kø efter ham. Men Sepp Piontek udtalte engang at Bertelsen var den første på holdkortet, når han skulle udtage sit landshold.
Den lille midtbanefighter deltog ved EM i 1984 og VM i 1986. Ind imellem var kritikken i pressen, og ikke mindst fra lægmænd, ganske omfattende. Omdrejningspunktet var det ret indlysende faktum, at Bertelsen ikke besad samme dynamik og tekniske forcer som de øvrige midtbanespillere, Sepp Piontek havde til rådighed. Men hvis et hold skal være en velfungerende maskine, så skal der være plads til både kunstnere og håndværkere. Bertelsen var en loyal soldat, der altid udførte sine pligter til punkt og prikke, og aldrig gjorde spillet mere vanskeligt end nødvendigt. Der er slet ingen tvivl om at hans forbilledlige arbejde blev højt værdsat af landstræneren, såvel som af holdkammeraterne på det populære landshold.
Efter VM i Mexico fortsatte Sjønne som støttespiller på Pionteks midtbane. Han scorede et meget vigtigt mål da Danmark besejrede Finland med lodder og trisser og 1-0, i oktober 1986 i Idrætsparken. Men karrieren lakkede mod enden. Han var på tale til EM-truppen i 1988, men Piontek foretrak John Helt. Bertelsen spillede sin sidste landskamp mod Wales i Cardiff i 1987.
Han sluttede karrieren året efter – meget passende – med yderligere 45 kampe i Esbjerg. Ved hjemkomsten blev han samtidig spillende manager i havnebyen på vestkysten.
Inden udrejsen til det sydligere Europa havde Jens Jørn, der oprindelig var udlært i forretningen “Sportland”, været købmand, assurandør og regnskabsmand. Da han vendte hjem, købte han i 1989 “Jensens Bøfhus” i Esbjerg. Sjønne var i flere år formand for erhvervsklubben i Esbjerg fB, og en særdeles populær skikkelse i det vestjyske.
Den 18. april kan man opleve den gamle midtbaneslider i samtale med Jes Dorph-Petersen i forbindelse med Gandil-Selskabets Fodboldsymposium i Vejle.
