Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FCK-stjerne chokerer - sender stikpille til Jacob Neestrup

10.02.2026 Kl. 18:10

FC København gravede dybt i lommerne i sommeren 2025, da de smed i omegnen af 40 millioner kroner for det polske stortalent Dominik Sarapata. Men et halvt år senere står både fans og eksperter tilbage med ét stort spørgsmål: Hvad gik der galt?

Den 18-årige midtbanespiller er nu sendt på leje i Wisla Plock for at redde karrieren, efter et efterår hvor han stort set var usynlig i hovedstaden. Nu bryder Sarapata tavsheden i et ærligt interview med det polske medie Meczyki, hvor han retter en direkte undren mod FCK-træner Jacob Neestrup.

Overset trods 3-0-føringer

Selvom Sarapata kom til klubben med store forventninger, spillede han ikke et eneste minut i Superligaen. En statistik, der nager den unge polak, som følte, at han leverede varen på træningsbanen.

– Jeg synes, jeg så godt ud til træningerne, men træneren gav mig ikke chancen. Det forstår jeg ikke helt, for jeg kom endda ikke ind til sidst i kampene, selv når vi førte for eksempel 3-0, fortæller en uforstående Sarapata.

Han afviser blankt, at han ikke var fysisk eller taktisk klar til den danske liga:

– Jeg følte, at jeg var 100 procent klar. Jeg var bestemt ikke bag de andre midtbanespillere – tværtimod var der også gange, hvor jeg skilte mig ud.

Teorien om den manglende erfaring

Udbyttet af opholdet blev blot to korte indhop i pokalturneringen og et hurtigt visit i Champions League-kvalifikationen. Sarapata leder stadig efter svarene på, hvorfor han blev fastlåst til bænken, men han har en idé om, at hans dåbsattest og baggrund talte imod ham i Neestrups øjne.

Med sine kun 18 år blev han måske vurderet som for grøn.

Han nåede kun 16 kampe i den polske liga, før han skiftede til en “så stærk klub” som FCK, og i pressede situationer foretrak trænerteamet de mere etablerede navne.

Selvom det halve år i København sportsligt var en ørkenvandring, nægter Sarapata at kalde skiftet for en fejltagelse. Han beskriver perioden som “positiv” på det menneskelige plan, selvom frustrationen over den manglende spilletid er tydelig.

Samtidig er det kommet frem, at Rúben Amorim er millimeter fra et gigantisk trænerjob. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce