749 millioner: Liverpool sikrer stjernetransfer
Mens Liverpool-fansene allerede kan se frem til at byde den franske forsvarskomet Jérémy Jacquet velkommen til sommer, trækker en endnu større handel op i horisonten. Det drejer sig om manden, der i øjeblikket “går amok” i Bundesligaen og har fået Europas største klubber til at ligge i krig med hinanden: Den 19-årige Yan Diomandé.
Selvom Manchester United følger ivrigt med fra sidelinjen, peger alt nu på, at Liverpool har bragt sig i førersædet.
Ifølge TEAMtalk er der nemlig tre helt specifikke faktorer, der gør et skifte til Merseyside næsten uundgåeligt.
- Den personlige drøm: “Jeg er Liverpool-fan”
Den stærkeste indikation kommer fra hovedpersonen selv. I et hudløst ærligt interview har Diomandé ikke lagt skjul på, hvor hans loyalitet ligger. Det er sjældent at se et moderne top-talent være så direkte omkring sin foretrukne destination midt i en sæson.
– Jeg ønsker at spille på Anfield. Jeg ønsker at spille for Liverpool. Jeg er en stor Liverpool-fan, og min fars største drøm er at se mig trække i den røde trøje, lyder den opsigtsvækkende melding fra det afrikanske stjerneskud.
- James Pearces bekræftelse
Den anden brik i puslespillet faldt på plads for mindre end 24 timer siden. Her kunne den ultra-pålidelige Liverpool-journalist James Pearce fra The Athletic bekræfte, at Arne Slot og klubbens sportslige ledelse har prioriteret indkøbet af en ny, elektrisk kantspiller til sommerens vindue.
Med salget af Luis Diaz til Bayern München (og dennes efterfølgende succes i Tyskland) står Liverpool med et akut behov for en spiller, der kan bringe den samme eksplosivitet tilbage til Anfields kanter. Diomandé passer med sin fart og målfarlighed perfekt ind i den profil, klubben søger.
- Fabrizio Romano-bomben
Når transfersagens ukronede konge, Fabrizio Romano, melder sig på banen, lytter hele fodboldverdenen. Romano har netop bekræftet, at Yan Diomandé skifter agent; en manøvre, der i professionel fodbold stort set altid er startskuddet til en gigantisk transfer.
Et agentskifte i denne fase af karrieren indikerer, at spilleren forbereder sig på de kontraktforhandlinger, der skal forme hans fremtid i Premier League.
Med Diomandés erklærede kærlighed til klubben og Liverpools erklærede behov for en kantspiller, virker koblingen mere end blot logisk.
FC Barcelona føler sig til sommer sikre på, at man henter en stjerne i Manchester United. Læs mere her.



















