Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aftale på plads: Romano smider Semenyo-bombe

Af Emil Plovgaard
26.12.2025 Kl. 10:23

Han er manden, alle taler om, og nu kulminerer jagten i et direkte opgør mellem Englands to største giganter. Antoine Semenyo står over for sit livs skifte, mens en frikøbsklausul på 556 millioner kroner har sat gang i et taktisk spil bag lukkede døre.

Sæsonens helt store åbenbaring i Premier League er uden tvivl Bournemouths ghanesiske es, Antoine Semenyo. Med otte mål og tre oplæg i blot 16 kampe har den eksplosive kantspiller ikke bare imponeret – han har terroriseret de største forsvar i ligaen. Nu tyder alt på, at hans dage på sydkysten er talte.

Semenyos form har gjort, at han er blevet kædet sammen med adskillige klubber. Liverpool har vist interesse, og nu er man uden Alexander Isak i en række måneder, efter at svenskeren har brækket sit ben. Desuden er der uvished omkring Mohamed Salahs fremtid. Uanset skal The Reds have fundet en langsigtet afløser.

Men noget tyder på, at det ikke bliver Semenyo. I stedet lader det til, at ghaneseren nu har truffet et markant valg – han er på vej til Manchester City.

Afrikaneren har angiveligt allerede indgået en aftale om de personlige betingelser med Pep Guardiolas mandskab.

Skyder rygte ned

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er meldinger om, at The Reds forsøger at kapre handlen ikke sande.

– Der er meldinger om, at Liverpool måske vil kapre Antoine Semenyo. Manchester City ønsker at være så hurtige som muligt, så man undgår overraskelser. Det, som Manchester City vil gøre nu, er at gå i dialog med Bournemouth, de vil være i direkte kontakt for at se, hvordan man bærer sig ad med handlen.

‘Aftalen er på plads’

– Manchester City vil sidde ved et bord og sige, at aftalen er på plads, at man kan betale frikøbsklausulen på 556 millioner kroner den 10. januar eller forsøge at nå til enighed om en anderledes struktur.

– Liverpool har altid ringet. De ringede i november og igen i december. Liverpool har altid været i kontakt med folk tæt på spilleren. Kilder fortæller, at spilleren fortæller, at hans præference er Manchester City. Men indtil aftalen er underskrevet, er man nødt til at være forsigtig. Vi må se, om Liverpool beslutter sig for et sent forsøg. Der har været konstante opkald, men ikke et officielt tilbud, siger Romano.

Liverpool har haft en svær sæson, og forsvaret af mesterskabet er reelt set forbi. Der er 10 point op til rækkens førerhold, Arsenal.

Januars transfervindue tilbyder en mulighed for at forstærke sig, men efter et forbrug på fire milliarder kroner i sommer, er Arne Slots resurser ikke ubegrænsede.

For Antoine Semenyo handler de næste dage ikke om julehygge, men om et valg, der vil definere hans karriere – og potentielt tippe magtbalancen i toppen af engelsk fodbold.

Samtidig er det nu kommet frem, hvorfor det egentlig hedder Boxing Day. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce