Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kasper Schmeichel er knust efter dødsfald

Af Alexander Walther Petersen
19.12.2025 Kl. 07:54

Kasper Schmeichel reagerer nu på dødsfaldet af den tidligere danske landstræner Åge Hareide, der er gået bort i en alder af blot 72 år.

Nordmandens søn bekræfter, at han sov stille ind omgivet af familien efter længere tids sygdom. Hareide efterlader et stort aftryk i nordisk fodbold historisk, som Celtic-keeperen nu sætter ord på.

– Det er forfærdeligt trist. Det gør ondt i hjertet, indleder den danske landsholdsmålmand i et skriftligt svar til TV2 Sport og fortsætter:

– Åge har haft en enorm betydning for dansk fodbold som en utroligt dygtig landstræner, der gjorde så meget godt for landsholdet. Han byggede en fantastisk holdånd, hvor alle ville give alt for Danmark, for holdkammeraterne og for træneren, og hvor vi var ubesejrede i årevis.

På et relationelt plan var den tidligere landstræner også en vigtig figur for den danske keeper, der nu begræder dødsfaldet.

– Han har også haft en enorm betydning for mig personligt. Mest af alt var Åge nemlig et godt menneske, og det er naturligvis det altoverskyggende vigtige.

– Jeg er ked af det på familiens vegne og sender dem mine bedste tanker, og jeg er ked af det selv. Åge har betydet utroligt meget for mig, og jeg er taknemmelig over at have kendt ham og spillet for ham, afrunder Kasper Schmeichel således.

Hvil i fred, Åge Hareide, og tak for din indsats for Danmark.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce