Mægtige Simon Kjær går verden rundt
Simon Kjær er igen i centrum, efter at den tidligere landsholdskaptajn har sat ord på en tidligere holdkammerat.
Det drejer sig om Rafael Leão, som i øjeblikket forbindes kraftigt med et stort sommerskifte til Arsenal.
Den portugisiske offensivspiller har haft en svingende sæson i AC Milan under både Sergio Conceição og Massimiliano Allegri, og et salg virker stadig mere sandsynligt.
Ifølge flere medier er Arsenal klar til at gå forrest, mens prisen siges at ligge omkring 722 millioner kroner.
Kjær, der kender offensivspilleren indgående fra tiden i Milano, ser et enormt potentiale i ham. Han mener, at Leão kan nå absolut verdensklasse – men kun hvis udviklingen intensiveres nu.
Simon Kjær tror på Leão
Simon Kjær understreger, at Leão har brug for et stærkt trænerteam og de rette rammer, da talentet alene ikke er nok.
– For mig er han ikke i stand til at gøre det alene – kun få lykkes alene. Han har brug for en træner og et setup til at hjælpe ham. Han er 26 år gammel, og som 29-årig vil det være for sent: enten skal det være nu – ellers når han der ikke, siger danskeren om portugiseren ifølge EuroFoot.
Simon Kjær er i dag bestyrelsesmedlem i FC Midtjylland, hvor han i sin tid fik sin fodboldopdragelse.
Nu reagerer Christian Eriksen, der indtog rollen som bænkevarmer under hele forestillingen på Hampden Park i Glasgow. Læs mere.
Skæbne-lodtrækning i vente: Dem kan Danmark møde.
















