Ikke på TV 2: Her sendes Skotland - Danmark
Tirsdagens afgørede VM-kvalifikations mellem Skotland og Danmark bliver ikke sendt på TV 2 som normalt på grund af valg.
Kommunal- og regionsrådsvalget finder sted samme dag, og derfor har TV 2, der har rettighederne til at vise det danske landshold, skulle prioritere sendefladen.
Her er det blevet besluttet, at kommunal- og regionsrådsvalget får plads på hovedkanalen TV 2, mens landsholdet afgørende kamp må vige.
I stedet har TV 2 valgt at vise landskampen, hvor der er en direkte VM-billet på spil, på kanaler, der normalt ikke viser landsholdet.
Her sendes Skotland mod Danmark
TV 2 Charlie og også TV 2 Sport viser således kampen mellem Skotland og Danmark på lineært tv.
Som altid vil man også kunne se kampen på streamingtjenesten TV 2 Play.
Der er kampstart klokken 20.45 tirsdag aften, og fra klokken 20.00 vil der være optakt med studie fra Glasgow.
For at kvalificere sig til VM-slutrunden næste sommer i USA, Mexico og Canada har det danske landshold blot brug for ét point.
Danmark er lige nu noteret for 11 point efter fem kampe, mens Skotland stadig har 10 point efter lørdagens nederlag mod Grækenland.



















